I takt med at klimaforandringerne manifesterer sig gennem stigende havniveauer, ekstreme vejrfænomener og globale temperaturstigninger, oplever flere og flere mennesker en dyb og nagende bekymring: Klimaangst.

Denne form for angst, som i stigende grad anerkendes af psykologer verden over, er en direkte psykologisk reaktion på de udfordringer og trusler, som klimakrisen udgør for vores planet og fremtid.

Klimaangst er ikke blot en flygtig bekymring; det er en vedvarende følelse af frygt, sorg og magtesløshed over de miljømæssige ændringer, der sker omkring os. For mange bliver disse følelser så overvældende, at det påvirker deres daglige liv, beslutninger og fremtidsudsigter. Denne angst kan manifestere sig på forskellige måder, lige fra søvnbesvær og koncentrationssvigt til en dyb følelse af sorg over tabet af biodiversitet og ængstelse for fremtidige generationers velbefindende.

Interessant nok viser forskning, at klimaangst ikke kun påvirker dem, der direkte oplever konsekvenserne af klimaforandringerne. Den påvirker også folk i områder, der endnu ikke er direkte ramt af klimaændringer. Det viser, at denne angst er forbundet med en dybere forståelse og bekymring for den kollektive menneskelige skæbne snarere end individuelle oplevelser.

Psykologer påpeger, at en måde at håndtere klimaangst på er gennem handling og engagement. At tage aktive skridt mod en mere bæredygtig livsstil kan hjælpe individer med at føle, at de bidrager positivt til løsningen af krisen. Dette kan omfatte alt fra at reducere ens eget CO2-aftryk til at deltage i miljøbevarelse og politisk klimaaktivisme.

En anden vigtig del af at håndtere klimaangst er at anerkende og acceptere følelserne. At tale åbent om disse bekymringer med familie, venner eller en terapeut kan give en følelse af fællesskab og støtte. Det er også vigtigt at finde balance; mens det er nødvendigt at være informeret, kan for meget eksponering for alarmistiske nyheder forstærke angstfølelser.

Den store mediedækning af klimaforandringer med dystre budskaber bidrager til en øget tendens til klimaangst. Råd fra eksperter til at håndtere klimaangst inkluderer også at fokusere på de gode nyheder omkring klimatiltag, og anerkender at bekymringer kan skabe mere bekymring.

Læs evt. også: Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

Dr. Sarah Lowe, en psykolog og forsker i klima og mentalt helbred ved Yale University, foreslår, at deltagelse i kollektive handlinger kan fungere som en buffer mod klimaangst, idet social tilknytning og en følelse af at have indflydelse kan forbedre den mentale trivsel. Lowe påpeger desuden, at vedvarende engagement er vigtigt for at undgå udbrændthed og håbløshed.

Dr. Lowes egne studier viser, at arbejdet med andre mod produktive klimamål kanaliserer vores bekymringer konstruktivt og også er terapeutisk. “Det, vi fandt, var, at angst for klimaændringer kun var forbundet med højere depressionssymptomer for de studerende, der ikke var engageret i kollektiv handling. For dem, der var engageret i kollektiv handling, var angst for klimaændringer faktisk ikke forbundet med depression,” siger Lowe. (The Guardian)

Endelig spiller uddannelse en nøglerolle i håndteringen af klimaangst. At forstå de videnskabelige og sociale aspekter af klimaforandringer kan udstyre individer med viden og værktøjer til at engagere sig konstruktivt i klimadebatten og løsningerne.

Klimaangst er en naturlig og forståelig reaktion på en af vor tids største udfordringer. Ved at adressere denne angst på både et personligt og kollektivt niveau, kan vi ikke kun hjælpe dem, der lider under den, men også fremme en mere proaktiv og håbefuld tilgang til klimakrisen.

 

Relaterede artikler:

Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

Nøglestrategier for klimahandling i Danmark 2024 for den enkelte og samfundet