Professor Michael Mann er klimatologen, der via sin forskning endegyldigt fik lagt klimafornægtelse i skraldespanden. Han forklarer i sin nye bog ”Our Fragile Moment”, hvorfor han fortsat er håbefuld om vores fremtid.

Derudover har BBC´s Future Planet team for nyligt oplistet en række vigtige klimafremskridt der er sket i 2023, som også peger i samme retning.

 

 

1. Jordens klima viser en vis grad af modstandsdygtighed

En af Professor Manns vigtige pointer er, at Jordens klima viser en vis grad af modstandsdygtighed
For fire milliarder år siden, da vores sol kun var 70% så lys som den er i dag, indikerer klimamodeller, at Jorden burde have været en frossen planet. Og alligevel var den det ikke. Der var flydende vandhave, der myldrede med primitivt liv (mikrober).

Løsningen på “den svage unge sol-paradoks”, først foreslået af den store videnskabsmand Carl Sagan, var, at drivhuseffekten måtte have været højere dengang. Da solen langsomt blev lysere i de følgende milliarder af år, aftog drivhuseffekten gradvist, på en måde der holdt planetens temperatur inden for grænser, der var beboelige for liv. Livet, gennem den kontrol det udøver over den globale kulstofcyklus, spillede en nøglerolle i kulstoffjernelsen.

Denne selvstabiliserende karakteristik af Jordens system relaterer sig til Gaia-hypotesen, først fremsat af videnskabsmændene James Lovelock og Lynn Margulis i begyndelsen af 1970’erne. Den postulerer, at Jorden selv handler på en måde, der ligner en organisme og viser en vis grad af modstandsdygtighed, så længe den ikke presses for hårdt – herunder af os.

 

2. Rygterne om vores undergang er stærkt overdrevne

Klimaforudsigere insisterer på, at det er for sent at handle. De hævder, at vi har udløst en ustoppelig frigivelse af metan, der undslipper atmosfæren, når Arktis-permafrosten smelter. De drager en analogi med tidligere store uddøenbegivenheder, som den såkaldte ‘slut-permiske uddøen’ eller simpelthen ‘den store død’ for 250 millioner år siden, der var forbundet med tabet af 90% af Jordens arter. De hævder, at begivenheden blev drevet af en lignende ustyrlig opvarmningsbegivenhed som den, der sker i dag.

Men der er ingen beviser for en massiv frigivelse af permafrostmethan i dag, slet ikke nogen form for ustyrlig opvarmning. Desuden støtter den paleoklimatiske evidens ikke denne fortolkning af ‘den store død’. I stedet ved vi nu, at uddøenbegivenheden var knyttet til indsprøjtning af en betydelig mængde kuldioxid i atmosfæren via gigantiske vulkanudbrud, der forårsagede opvarmning og havforsurning.

I modsætning til denne naturlige gamle udledning af kulstof har vi evnen til i dag at begrænse stigningen i kuldioxid ved at begrænse forbrændingen af fossile brændstoffer.

Ifølge Mann behøver vi ikke overdrive videnskaben for at motivere til handling.

 

3. Vi gør fremskridt

En anden kilde til ”klima-dommedags stemning” er ideen om, at vi slet ikke gør fremskridt, når det kommer til den essentielle opgave at dekarbonisere vores samfundsmæssige infrastruktur. Det er simpelthen ikke sandt, ifølge professor Mann.

Inden Paris-aftalen i 2016 så verden på en fremtid med opvarmning på næsten 4 grader Celsius, hvis vi fortsatte med udledning af drivhusgasser som hidtil. Nu, takket være de fremskridt, der bliver gjort i retning af at bevæge os væk fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, forventes globale temperaturer at stabilisere sig under 3 grader Celsius. Faktisk, hvis verdens nationer holder deres løfter fra de seneste globale klimakonferencer, vil opvarmningen sandsynligvis holdes under 2 grader Celsius.

Selvom det stadig er for meget opvarmning (der er bred enighed om, at selv over 1,5 grader Celsius udsætter os for betydelig ekstra risiko), og løfter er nemmere at give end at holde, så betyder hvert eneste decimal af en grad noget. Med andre ord, vi gør fremskridt, selvom det stadig ikke er tilstrækkeligt fremskridt.

 

4. Et vendepunkt for udledninger fra energisektoren

Ifølge forskning og BBC´s Future Planet team er verden var på vej til at nå et punkt, hvor udledninger fra energisektoren ville nå sit højdepunkt allerede i 2023. Energi fra vedvarende kilder som vind og sol voksede hurtigere end verdens strømforbrug, hvilket betyder, at udledninger fra sektoren forudsiges til at begynde at falde for første gang.

Det er en velkommen milepæl, der ikke kun ser godt ud på papiret – det er et vigtigt positivt vendepunkt for klimaforandringer, ifølge forskere.

“Dette markerer det tidspunkt, hvor udledninger fra energisektoren stopper med at stige,” skrev Małgorzata Wiatros-Motyka, senioranalytiker inden for elektricitet ved den London-baserede klimatænketank Ember.

“Som enhver anden form for vendepunkt er det efter toppen, at den virkelige fremdrift kommer, som Simon Sharpe, forfatter til Five Times Faster: Rethinking the Science, Economics, and Diplomacy of Climate Change, fortæller til BBC.

“Når det faktisk sker, er det den første store globale udledende sektor, der går ind i en reduktion af udledninger i stedet for vækst… Jeg tror, der er en god chance for, at dette kunne være et vendepunkt for vores politiske og sociale tillid til, at vi faktisk kan få styr på dette problem.” (BBC)

 

5. To handlinger kan alene levere 85% af de nødvendige reduktioner af fossile brændstoffer inden 2030

Ifølge den britiske energitænketank, Ember kan to handlinger alene levere 85% af de nødvendige reduktioner af fossile brændstoffer inden 2030, skriver The Guardian.

”Analytikere har rost en “afgørende” forpligtelse fra 118 regeringer om at tredoble verdens kapacitet af vedvarende energi og fordoble hastigheden af forbedringer inden for energieffektivitet ved udgangen af dette årti.” (The Guardian)

Dave Jones, en analytiker hos Ember, udtaler at: “Sammen vil disse tiltag låse op for dybtgående, økonomisk bred fossil brændstofreduktion og sikre, at efterspørgslen efter olie, kul og gas ikke kun når sit højdepunkt i dette årti, men ser en betydelig nedgang.”

 

Der er hastværk. Men der er også handlekraft

”Den mest berømte uddøen i hele Jordens historie fandt sted for 66 millioner år siden, da en massiv asteroide ramte Jorden og udslettede dinosaurerne.

I modsætning til dinosaurerne, der ikke havde evnen til at se, hvad der kom, eller handle på det, har vi ingen undskyldning. Vi ser den metaforiske asteroide, der er klimakrisen, komme. Det er en krise, som vi selv har skabt, og en krise, som vi selv har potentiale for at afværge”, skriver professor Mann

Særinteresser – især i fossil brændstofindustrien – har deltaget i en massiv desinformationskampagne for at forvirre offentligheden og beslutningstagere. Så vi skal vinde denne kamp om hjerter og sind og bruge vores stemmer og vores stemmesedler for at sikre, at politikere handler på vegne af befolkningen i stedet for forurenerne. Vi kan stadig holde opvarmningen under det farlige niveau på 1,5 grader Celsius. Hindringerne er ikke fysiske eller teknologiske. De er udelukkende politiske. Og politiske hindringer kan overvindes, hvis vi alle forpligter os til at handle” udtaler professor Mann.

 

Relaterede artikler:

Stort positivt tippepunkt for klimaet vil ske allerede i år skriver BBC

To ting opnået på COP28 kan alene levere 85% af de nødvendige reduktioner i fossile brændstoffer

Mere end 1000 klimaforskere opfordrer folk til at blive klimaaktivister

Vi har hårdt brug for kæmpe klimastrejker igen for at få sat klimaet øverst på dagsordenen

Der foregår en regulær desinformations krig mod den grønne omstilling og her er modsvaret

Portugal er på 100% grøn energi og forbrugernes elregning er næsten nul i 6 dage i træk

Hvordan olieselskaber lægger ansvaret for klimaforandringer over på forbrugerne

 

Kilder: BBC, positive.news, The Guardian, ember.com.