Det har en stor effekt at engagere sig i klimaet. Det er en af hovedkonklusionerne i et nyt dansk studie, der har analyseret baggrunden for den danske klimalov.

Studiet er en del af et større arbejde, hvor forskere har analyseret baggrunden for klimalove i flere europæiske lande. (videnskab.dk)

Den i virkeligheden ret ambitiøse danske klimalov, som blev gennemført med et bredt flertal af de danske partier i 2020, blev kun vedtaget fordi befolkningen pressede på, ifølge det danske studie, der er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Politics.

Folketinget vedtog i 2020 den nye danske klimalov, hvor Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Danmark skal desuden opnå at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven blev reduktionsmålene juridisk bindende også for efterfølgende regeringer.

De store klima demonstrationer, der var forud for folketingsvalget og valget til Europaparlamentet, var afgørende med til at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden. Noget som man aldrig havde set før. Valget i 2019 blev ganske enkelt kaldt klimavalget. En omstændighed, der samtidig gik hårdt ud over de partier, der ikke havde opdaget, at vælgernes prioritering havde ændret sig.

Forskerne har fokuseret på Danmark for at finde ud af, hvorfor klimaloven i 2014 endte med at have mest symbolsk betydning, mens klimaloven i 2020 endte med helt konkrete mål for klimaet. Man har i det nye studie blandt andet analyseret strømme af informationer i dokumenter, lovgivning og artikler fra organisationer, politikere og journalister.

I studiet konkluderer forskerne, at et pres fra klimabevægelser som Greta Thunbergs Fridays For Future, parret med et ønske mere bredt i befolkningen om handling for at bremse klimaforandringer, fik de politiske partier til at konkurrere om at sætte barren højt op til folketingsvalget i 2019. (videnskab.dk)

Allerede inden valget havde flere partier støttet et borgerforslag om en klimalov.

“Hvis ikke klimabevægelsen havde mobiliseret sig, er det langt fra givet, at vi ville være, hvor vi er i dag. Nu handler det ikke længere om at justere målet for CO2-udledning, men om hvordan vi kommer derhen,” udtaler demokratiforsker Lars Tønder til videnskab.dk

Oxford University har i en stor undersøgelse, der inkluderer 50 lande dokumenteret, at at 64 procent af befolkningerne mener, at klimaændringer er en global nødsituation. ‘Peoples’ Climate Vote’ er den største undersøgelse af den offentlige mening om klimaændringer, der nogensinde er gennemført.

Yale University har for nyligt lavet en lignende undersøgelse, der blandt andet dokumenterer en overvældende tilslutning til Parisaftalens målsætning om at holde temperaturstigningen under 1,5 grad. Fra 96 procent i Costa Rica til 74 procent i USA.

At det folkelige pres for klimahandling er stigende vil alt andet lige føre til mere konkret klimapolitik, ifølge det nye danske studie. Professor Lars Tønder mener studiet dokumenterer, at det rent faktisk rykker noget når man engagerer sig.

En af de ting forskerne bag det nye studie kunne ønske sig er, at klimalove skal blive mere juridisk bindende, så det koster noget at misse målet. En tendens man ser verden over, hvor borgere og organisationer trækker regeringer og virksomheder i retten for at tvinge dem til mere handling. (videnskab.dk og jp.dk)

 

Kilder: Videnskab.dk, jp.dk, Environmental Politics, University of Oxford, Yale Program on Climate Change Communication, BBC, undp.org.

 

Relaterede artikler:

Danmark har næsten ubemærket fået verdens stærkeste klimalov ifølge BBC

Det kan du selv kan gøre ved klimakrisen: De 6 mest effektive personlige klimatiltag

Tangdyrkning anses af flere eksperter som et kinderæg mod klimaændringer

Greta Thunberg til danskerne: Stem så jeres børn har en fremtid

Pensionskasser investerer enorme milliardbeløb i grøn omstilling og påvirker resten af verden