De globale bestræbelser på at overvåge og reducere metanudledninger er en afgørende kamp mod klimaændringer, ifølge FN´s klimapanel IPCC.

Årsagen til klimaændringer har primært fokus på CO2, og det har ofte overskygget en anden potent drivhusgas: metan.

I de senere år har globale bestræbelser på at overvåge og reducere metanudledninger dog fået betydelig fart, idet man anerkender metans kritiske rolle i den globale opvarmning; omkring 25 procent af de klimaændringer vi har set indtil videre skyldes metan, ifølge eksperter.

Men her er den gode nyhed: Fordi metan ikke hænger så længe i atmosfæren som CO2, giver det os en mulighed for at tage relativt hurtige klimaforanstaltninger. Hvis vi reducerer metan-emissionerne, kan vi faktisk se en håndgribelig reduktion i de globale metanniveauer inden for blot et årti. Dette er igen med til at afbøde den øgede drivhuseffekt.

 

80 gange mere potent end CO2

Metan er cirka 80 gange mere potent end CO2 over en 20-års periode og står for mindst en fjerdedel af den samlede opvarmning. Men det nedbrydes hurtigere i atmosfæren end CO2. Denne dobbelte natur af metan – høj potens, men relativt kort levetid i atmosfæren – placerer det som et nøglemål i strategier til at afbøde klimaændringer. Hurtige reduktioner i metanudledninger kunne potentielt reducere en betydelig grad af opvarmningen inden midten af århundredet. Det er i høj grad den hurtige klimabremse verden har brug for at få på skinner.

En af de væsentlige initiativer på dette område har været den Globale Metanaftale, lanceret ved FN’s klimakonference allerede ved COP26 i 2021. Aftalen, som ledes af EU og USA, sigter mod at reducere de globale metanudledninger med mindst 30% fra 2020-niveauerne inden 2030. Dette ambitiøse mål er blevet tilsluttet af adskillige lande i den nye klimaaftale fra COP28 sidste år, hvilket afspejler en voksende global konsensus om nødvendigheden af hastigt at håndtere metanudledningerne.

 

Satellitovervågning af metanudledninger er sandsynligvis vejen frem

Et kritisk aspekt af at tackle metanudledninger er effektiv overvågning.

Satellitteknologi er derfor blevet et afgørende værktøj i denne bestræbelse, og muliggør opdagelsen af metan-hotspots rundt om i verden. For eksempel planlægger Environmental Defense Fund at lancere MethaneSAT, en satellit specifikt designet til at kortlægge og måle globale metanudledninger, hvilket giver afgørende data for målrettede reduktioner. European Space Agency vil med deres satellitter bestræbe sig på det samme.

Olie- og gasindustrien, der står for en stor del af verdens metanudledninger, er kommet under stigende kontrol. Derfor har omkring 50 olie- og naturgasproducenter, herunder store selskaber som Saudi Aramco, lavet aftaler om væsentligt at reducere deres CO2-udledninger til netto nul inden 2050 og til næsten nul metanudledninger inden 2030. Denne forpligtelse fra olie- og gasselskaberne, som repræsenterer omkring 40% af den globale olieproduktion, er betydningsfuld i den globale indsats for at bekæmpe klimaændringer.

Overvågning af disse forpligtelser forventes at være grundig, idet der anvendes satellitdata og andre analytiske værktøjer. Foranstaltninger til  regulering er også blevet styrket, især i USA, hvor Miljøbeskyttelsesagenturet (EPA) har annonceret regler, der kræver, at olie- og gasselskaber overvåger og markant reducerer ventiler, fakler og læk af metan.

Landbruget er faktisk den største kilde til metanudledninger, primært fra kvæg og rismarker, men er lidt sværere at kontrollere end olie- og gasindusrien. Bemærkelsesværdige bestræbelser på at reducere udledninger i denne sektor inkluderer innovationer i foder til kvæg for at reducere enterisk fermentering (en fordøjelsesproces hos drøvtyggere) og forbedret håndtering af rismarker for at minimere metanudslip.

En reduktion af metanudledninger fra lossepladser er et andet fokusområde. Strategierne inkluderer indfangning af metan til brug som vedvarende energikilde og forbedring af affaldshåndtering for at mindske genereringen af metan.

På trods af disse mange bestræbelser forbliver der udfordringer. Ikke alle lande har tilsluttet sig den globale metanreduktionsaftale, og mange af de nuværende initiativer er frivillige. Desuden er der behov for mere robuste og universelle overvågnings mekanismer til nøjagtigt at spore og rapportere udledninger for at sikre ansvarlighed og effektiv handling.

 

Reduktion af den globale opvarmning med 0,3 grader allerede inden 2050?

Den globale bestræbelse på at overvåge og reducere metanudledninger repræsenterer en kritisk og stadig mere anerkendt komponent af den bredere strategi for afbødning af klimaændringer. Hvis det lykkes kan man sandsynligvis reducere den globale opvarmning med 0,3 grader allerede inden 2050, og dermed få den hurtige klimabremse vi har brug for. Selvom der er gjort betydelige fremskridt, kræver klimakrisens hastighed og omfang fortsat og forstærket globalt samarbejde, innovation og engagement for at opnå en betydelig reduktion af metan og hjælpe med at begrænse den globale opvarmning.

 

Relaterede artikler:

Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

De enorme sagsanlæg mod olieselskaberne kan accelerere den grønne omstilling

Verdens to største CO2-udledere har kurs mod store klimafremskridt i 2024 trods udfordringer

 

Kilder: IPCC, European Space Agency, NASA, EPA.