Et nyt studie viser, hvordan genplantning af skove har beskyttet USA’s østlige stater mod temperaturstigninger. Forskerne bag studiet opfordrer til, at man planter mere skov på grund af de “kølende effekter” – og ikke mindst for at reducere CO2 niveauet i atmosfæren, skriver The Guardian.

Mens resten af USA har oplevet varmestigninger har øststaterne, med de mange genplantede skove, oplevet en afkøling.

Jord- og satellitbaserede observationer viste ifølge det nye studie, at skovene i det østlige USA køler jordoverfladen med 1–2°C årligt sammenlignet med nærliggende græsarealer og landbrugsjord. Den stærkeste køleeffekt er midt på dagen i vækstsæsonen, hvor kølingen er 2–5°C, ifølge forskere ved Indiana University.

Træernes kølende effekt kommer i høj grad fra skygge og transpiration som er, når vandet i træerne frigives som vanddamp gennem deres blade – lidt ligesom når vi sveder Denne proces tager varmeenergi fra det omgivende miljø til fordampning, hvilket sænker den omgivende temperatur.

De biofysiske virkninger af genplantningen af skove hjælper med at forklare den anomale mangel på opvarmning i det østlige USA i forhold til resten af landet, lyder fra forskerne bag det nye studie.

Forskningen belyser genskovnings indsatsens store betydning i det østlige USA i det 20. århundrede. Studiet fremhæver skovenes rolle i miljøkøling og deres bidrag til både klimatilpasning og reduktion af CO2. Studiets hovedforsker, Mallory Barnes fra Indiana University, understreger vigtigheden af forståelsen for skovenes køleeffekt, både i stor skala og i bymiljøer.

I historisk perspektiv oplevede det østlige USA omfattende afskovning fra det sene 18. århundrede til det tidlige 20. århundrede, hvilket resulterede i markante økologiske forandringer. Imponerende er det derfor, at ca. 15 millioner hektar skov er genopstået siden 1930’erne, hvilket vidner om en væsentlig genopretning. Forsker Kim Novick reflekterer over denne transformation og dens betydning:

Den parallelle forekomst af global opvarmning og genplantning i regionen har ført til en interessant observation: En afkøling på ca. 0,3°C fra 1900 til 2000, som forskere kalder et “opvarmningshul”. Barnes og Novick mener, at genplantning har spillet en signifikant rolle i denne køleeffekt, en faktor der ikke tidligere har været grundigt undersøgt.

Ved at anvende satellitdata og observationer fra meteorologiske tårne har forskerne påvist, at nutidens skove i det østlige USA køler jordoverfladen betydeligt, især om sommeren. Denne afkøling bidrager også til lavere lufttemperaturer nær jorden, hvilket er afgørende på de varmeste tidspunker. Analyser af vejrdata understøtter, at vejrstationer omgivet af skove oplever lavere temperaturer sammenlignet med afskovede områder.

Studiets fund indikerer, at genplantning af skove har en vidtrækkende køleeffekt, selv ud til 300 meter fra skovområder. Selvom andre faktorer såsom landbrugsirrigation også spiller ind, er genplantning en nøglefaktor i den observerede temperaturafkøling.

Forskningen understreger vigtigheden af genplantning af skove i verdens klimastrategier, idet den både fremhæver CO2-opsamling og -lagring samt nødvendigheden af at tage hensyn til regionale forskelle og miljøpåvirkninger i skovforvaltning.

Dette peger samtidig på vigtigheden af fortsat forskning og planlægning for at udnytte skovenes fulde potentiale som allierede mod klimaændringer.

Forskningen er offentliggjort i “Earth’s Future”.

 

Relaterede artikler:

Plantning af træer i stor skala vil kunne udligne årtiers udledning af C02

50 milliarder nye træer i Mellemøsten: Verdens største træplantning er nu sat i gang

 

Kilder: The Guardian, earth.com, Yale Environment 360, Indiana University, Advancing Earth and Space Sciences.