Fortum Recycling & Waste i Nyborg har lanceret verdens første pilotanlæg til CO₂-fangst på et højtemperaturforbrændingsanlæg for farligt affald – en vigtig milepæl inden for grøn teknologi.
Initiativet er et afgørende skridt mod klimaneutral affaldshåndtering inden 2030 og har potentiale til at reducere Nyborgs samlede CO₂-udledning med 38 procent.
CO₂-fangst på højtemperaturforbrænding har til formål at reducere drivhusgasudledninger fra industrielle processer og kraftværker, der opererer ved høje temperaturer. Teknologien opsamler CO₂ fra røggassen, før den når atmosfæren, og kan enten lagres sikkert eller genanvendes i nye industrielle processer, hvilket bidrager til klimamål og bæredygtig energiproduktion.
Banebrydende teknologi i Nyborg
Efter flere års udvikling og en investering i tocifrede millionbeløb er Fortum Recycling & Waste nu klar til at teste CO₂-fangstteknologi i samarbejde med SLB Capturi. Anlægget vil i sin pilotfase indfange CO₂ fra to af de tre roterovnslinjer og bidrage med vigtig viden om, hvor effektivt CO₂ kan udskilles fra røggassen i et højtemperaturforbrændingsanlæg. Ifølge Jens Peter Rasmussen, Head of Waste Management Services Denmark hos Fortum Recycling & Waste, er projektet en vigtig del af virksomhedens klimamål:
”Pilotprojektet skal vise retningen og kvalificere beslutningsgrundlaget for vores ambition om at minimere klimaeffekten ved slutbehandlingen af industriens farlige affald.”
Perspektivet for projektet er at udvide teknologien til et fuldskalaanlæg, der kan indfange op til 145.000 tons CO₂ årligt fra de 180.000 tons farligt affald, der årligt behandles i Nyborg. Den producerede energi fra forbrændingsanlægget dækker i dag cirka 80 procent af Nyborgs fjernvarmebehov.
Sådan fungerer CO₂-fangsten
Pilotanlægget bygger på SLB Capturis aminteknologi, der har været under udvikling i næsten 20 år. Teknologien benytter en solvent (amin), der absorberer CO₂ fra røggassen. Efterfølgende opvarmes solventen, hvorved CO₂ frigøres og kan opsamles til lagring eller genanvendelse. Når solventen har afgivet CO₂, køles den ned, og processen starter forfra.
Den indfangede CO₂ vil sandsynligvis i første omgang blive lagret i undergrunden, afhængigt af pilotprojektets resultater og fremtidige politiske og økonomiske rammevilkår.
Hvem får del i statens milliarder?
Selvom teknologien er lovende, er der endnu en stor økonomisk hurdle. For at anlægget i Nyborg skal blive et fuldskalaanlæg, kræves investeringer i milliardklassen. Konkurrencen om statens CO₂-fangstmidler er hård. Staten har afsat 28 milliarder kroner til CO₂-fangstprojekter, men flere store aktører – herunder Fjernvarme Fyn i Odense og Aalborg Portland – kæmper om de samme midler.
Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard, der indviede det nye anlæg i Nyborg, gjorde det klart, at kun de mest omkostningseffektive projekter vil blive prioriteret:
Dem, der kan levere mest CO₂-fangst for færrest penge, vinder. (Fyens.dk)
En global nødvendighed
CO₂-fangst spiller en afgørende rolle i den globale kamp mod klimaforandringer. Selvom der er stigende fokus på at reducere fossile brændstoffer og fremme grøn energi, vil der stadig være sektorer, der udleder CO₂. Ifølge Lars Aagaard er fangstteknologi derfor en nødvendighed:
”CO₂-fangst er absolut nødvendigt for at nå de nationale og globale klimamål.”
Pilotprojektet i Nyborg viser, hvordan danske virksomheder og forskere arbejder på at skabe løsninger, der både kan reducere klimabelastningen og sikre bæredygtig affaldshåndtering. Hvis anlægget udvikles til fuld skala, kan det blive en model for lignende løsninger i resten af verden.
Vejen mod en klimaneutral fremtid
Selvom projektet i Nyborg endnu befinder sig i en testfase, er det et vigtigt skridt i retning af en klimaneutral fremtid. Med støtte fra staten og videreudvikling af teknologien kan anlægget bidrage til at realisere Danmarks mål om at reducere CO₂-udledningerne markant. Udfaldet af konkurrencen om støtte vil afgøre, om Nyborg bliver en af de første byer i verden til at implementere CO₂-fangst på højtemperaturforbrænding i stor skala.
Bonusinfo: Forskellen mellem direkte CO₂-opsamling fra kilden direkte opsamling fra luften
Forskellen mellem direkte CO₂-opsamling fra kilden og direkte luftopsamling (DAC – Direct Air Capture), som eksempelvis virksomheden Carbfix på Island bruger, – ligger primært i, hvor CO₂’en fanges og hvordan den håndteres.
Ved CO₂-opsamling fra kilden (som i Nyborg-projektet) opsamles CO2 direkte fra røggassen fra industrielle anlæg, hvor koncentrationen af CO₂ er høj.
Der anvendes ofte aminteknologi, hvor en kemisk solvent binder CO₂, som derefter separeres, komprimeres og enten lagres eller genanvendes.
Dette er meget effektivt, da CO₂-koncentrationen i røggassen er markant højere end i atmosfæren.
Teknologien egner sig godt til forbrændingsanlæg, cementproduktion og andre tunge industrier.
Ved direkte luftopsamling (DAC), som eksempelvis Carbfix anvender, opsamles CO2 direkte fra atmosfæren, hvor koncentrationen kun er ca. 0,04%.
Her bruges ofte kemiske filtre eller sorbenter, der binder CO₂ fra luften.
Dette er mindre energieffektivt end kildespecifik CO₂-fangst, da CO₂-koncentrationen i atmosfæren er relativ lav.
Carbfix kombinerer DAC med mineralisering, hvor CO₂ opløses i vand og pumpes ned i basaltiske klippeformationer, hvor det omdannes til sten inden for få år.
Kort fortalt er Nyborg-modellen mest effektiv til store industrielle udledninger, da CO₂’en fanges ved kilden.
Carbfix/DAC er en løsning til at reducere eksisterende CO₂ i atmosfæren, men er pt. dyrere og mere energikrævende.
Begge teknologier spiller en vigtig rolle i kampen mod klimaforandringer, men CO₂-fangst fra industrielle kilder er lige nu en hurtigere og mere omkostningseffektiv løsning til at reducere udledninger.
Relaterede artikler:
Verdens største fabrik til at trække CO2 ud af atmosfæren er lige startet på Island
Nyt lovende projekt vil trække 5 millioner tons CO2 ud af atmosfæren om året
Kilder: Fyens.dk, klimamonitor.dk, Fortum Recycling & Waste i Nyborg, ugeavisen.dk, energy-supply.dk.
