Professor James Hansen var en af de første klimaforskere til at advare om klimaændringerne allerede tilbage i 1980érne. I en nylig videnskabelig artikel advarer han nu om, at klimaforskere undervurderer, hvor hurtigt planeten opvarmes, og pointerer nødvendigheden af klimaintervention også kendt som geoengineering, skriver Time Magazine.
James Hansen er tidligere chef-forsker ved NASA og nu professor ved Colombia University.
Hansens nye forskning fremhæver, at jorden vil nå 1,5°C kumulativ opvarmning allerede i dette årti og overstige 2°C før 2050. Videnskabsfolk advarer om, at opvarmning over 2°C kan udløse farlige effekter såsom kollaps af Antarktis iskapper. Parisaftalens mål er at begrænse opvarmningen til 1,5°C og helst holde den under 2°C.
James Hansen og hans kolleger er kommet frem til, at opvarmningen over de næste 30 år vil stige til et sted mellem 0,27 °C og 0,36 °C per årti, hvilket svarer til en stigning på 50 til 100 procent i forhold til det hidtidige tempo. (dr.dk)
Klimaforskere har ifølge den nye forskning især undervurderet, hvor følsomt det globale klimasystem vil være over for øgede CO2-udledninger. Det skyldes delvist, at de har regnet forkert på effekten af svovldioxidudledninger fra kulkraftværker og skibe, der brænder bunkersbrændstof, hvilket maskerer opvarmningen. Svovldioxidudledninger, i form af aerosoler i atmosfæren, har effekten af at reflektere sollys, men de er også farlige for menneskers sundhed. I de senere år har reguleringer verden over fået svovldioxidudledninger til at falde. Det har sandsynligvis hjulpet med at reducere luftforurening, som er ansvarlig for millioner af dødsfald hvert år, men ifølge Hansen har det haft den bivirkning, at opvarmningen er accelereret. Dette, siger han, er en del af årsagen til den rekordopvarmning, som størstedelen af den nordlige halvkugle oplevede sidste år.
“Menneskeheden indgik en Faustisk aftale ved at opveje en betydelig, men usikker del af drivhusgasopvarmningen med aerosolkøling,” sagde Hansen sammen med andre videnskabsfolk i et webinar, der introducerede hans nye artikel. “Nu, hvor vi ønsker at reducere alle de kroniske helbredseffekter af aerosoler, er det tid til at betale den første Faustiske regning.” (Time Magazine)
Hansen kaldte i 2015 Parisaftalen “et bedrag” på grund af den manglende skat på fossile brændstoffer. Han og hans kolleger mener, at reduktion af emissioner alene ikke er nok; regeringer må pålægge CO2-afgifter og forske i sol-geoengineering.
Sol-geoengineering og klimaintervention refererer til bevidst manipulation af planetens klima for at modvirke menneskeskabte klimaændringer. Klimaintervention omfatter eksempelvis storskala fjernelse af kuldioxid i atmosfæren og solstrålings-modifikation. (World Climate Research Programme)
Disse metoder, inklusive frigivelsen af svovldioxid i atmosfæren, er kontroversielle og mange forskere advarer om potentielt farlige konsekvenser. Den aktuelle debat fokuserer på, om der overhovedet skal finansieres forskning i klimaintervention.
“2° graders opvarmningsgrænsen er død, medmindre vi handler målrettet for at ændre jordens energiubalance,” siger Hansen, og tilføjer, “vi geoengineerer allerede planeten [med drivhusgasser]. Vi er nødt til at minimere denne menneskeskabte geoengineering.”
Andre klimaforskere, som Michael Mann, bestrider professor Hansens fortolkninger. “Jeg kommer til meget forskellige konklusioner… klimamodellerne har ramt klimafølsomheden meget godt,” skriver Mann og kalder Hansens geoengineering-forslag “fejlagtig lobbyvirksomhed.” Han mener, at den store opvarmning ikke vil overstige nuværende modellers prognoser. Professor Michael Mann er kendt som klimatologen, der via sin forskning endegyldigt fik lagt klimafornægtelse i graven.
Det er altså to store kapaciteter i klimaforskningen, der ikke er helt enige om hvor hurtigt kloden opvarmes, og om der er behov for klimainterventioner. De er dog begge enige om, at man skal begrænse udledningen af CO2 hurtigst muligt uanset hvad.
Michael Oppenheimer, der også er en højt estimeret klimaforsker, anerkender værdien af professor Hansens analyse, men er uenig i løsningen med aerosoler til geoengineering. “Ingen udendørs eksperimenter bør udføres… før global styring af denne type geoengineering er på plads,” skriver han.
Dele af forskningsverdenen retter deres fokus mod metoder til at manipulere jordens klima i et forsøg på at dæmme op for klimaændringernes voksende trussel. Blandt strategierne er innovative forsøg på at dæmpe sollysets indvirkning på vores planet. Videnskabsfolk eksperimenterer også med at tilføre havet jern, en proces der kan accelerere kuldioxids nedsynkning til havets dybder. Visioner om at konstruere enorme skærme i det ydre rum, som kan fungere som beskyttende parasoller, er også under udvikling.
Debatten om klimaintervention
Traditionelt har konsensus været, at risiciene ved geoengineering/klimaintervention er større end fordelene. Bekymringerne inkluderer potentialet for misbrug af de velhavende, miljømæssige påvirkninger som forstyrrelser af monsuner og geopolitiske spændinger over klimakontrol, hvilket endda kunne føre til krig.
Debatten om klimaintervention er kun for nylig trådt ind i den mainstream videnskabelige diskurs, meget på grund af fortalere som professor i geofysiske studier, David Keith og finansiering fra tech-milliardærer som Bill Gates. På trods af kontroverserne argumenterer nogle for, at den forværrede klimakrise nødvendiggør, at man i det mindste overvejer geoengineering som en potentiel mulighed.
Københavns Universitet udbyder eksempelvis i år et kursus om geoengineering, og hvorfor vi burde overveje det.
Diskussionen om geoengineering handler ikke kun om teknologiens gennemførlighed, men også om etiske overvejelser og behovet for global styring for at sikre en fair og sikker implementering. Debatten har nået et punkt, hvor nogle forskere føler sig tvunget til at forsvare området mere aggressivt, idet de fastslår behovet for at forstå både risiciene og de potentielle fordele ved geoengineering.
Ken Caldeira fra Carnegie Institution for Science udtaler, at han er mindre bange for konsekvenserne af solstrålings modifikation end for konsekvenserne af at stoppe forskningen i det for tidligt, før vi har rettet op på CO2-kredsløbet.
Relaterede artikler:
Nye teknologier kan måske sænke farten på klimaforandringerne og købe os tid
Europæisk land foreslår oprettelse af FN-ekspertgruppe om styring af solens varmestråling
Kan en kæmpe solskærm i det ydre rum blokere noget af solens stråling og køle planeten?
Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere
Når man måler mentalt velbefindende er der helt andre lande i top som de lykkeligste
Fra sci-fi til slagmarken: Kvanteteknologi er ved at revolutionere moderne krigsførelse
Danmark er uforberedt: Ny stormflod kan ødelægge huse og infrastruktur for 400 milliarder
Europas grønne energiforsyning er steget til hele 60 procent i starten af 2024
Globalt magtskifte? Kinas plan for at vælte den nuværende internationale orden
Kilder: Time Magazine, New York Times, World Climate Research Programme, The Guardian, dr.dk, Københavns Universitet.
