Regeringen og et bredt flertal i Folketinget nåede kort før valgets udskrivelse til enighed om rammerne for landets to første naturnationalparker i havet.

Danmark har dermed taget et historisk skridt i beskyttelsen af havmiljøet. Dele af Lillebælt og Øresund er nu udpeget som landets første marine naturnationalparker – et tiltag, der ifølge flere aktører kan give et tiltrængt løft til den pressede danske havnatur.

Aftalen, som involverer næsten alle Folketingets partier, betyder en langt stærkere beskyttelse af områderne end tidligere. Samtidig er der afsat 100 millioner kroner til naturgenopretning og formidling.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) bliver beslutningen betegnet som både markant og nødvendig.
”Det er både stort og historisk, at Danmark nu får naturnationalparker ude i havet, med en langt stærkere beskyttelse af de marine dyr og planter. Det er en vigtig beslutning for livet under havoverfladen, og den kommende naturgenopretning i de nye parker kan give et tiltrængt løft til vores pressede danske havnatur,” siger præsident Maria Reumert Gjerding.

 

Et havmiljø under pres

Behovet for handling er stort. Havmiljøet omkring Danmark er i mange områder hårdt belastet. Iltsvind, algevækst og mangel på levesteder presser biodiversiteten, og fiskebestandene er flere steder i tilbagegang.

Samtidig oplever mange danskere, at mødet med havet ikke længere er så idyllisk som før. Fedtemøg og alger fylder i fjorde, og havbunden er flere steder blevet gold og livløs.

De nye naturnationalparker skal ikke løse alle problemer, men de skal skabe områder med ro og bedre vilkår for livet under overfladen.

 

Stop for ødelæggelse af havbunden

En central del af aftalen er et opgør med nogle af de mest skadelige aktiviteter i havet. Fiskeri med bundslæbende redskaber er allerede stoppet i dele af områderne, og nu bliver også råstofindvinding fjernet.

Det er en vigtig forbedring, understreger Maria Reumert Gjerding:
”Havbunden er fundamentet for livet i havet, og når man graver sand og grus op, så ødelægger man vigtige levesteder for fisk, muslinger og bunddyr. Derfor er det meget positivt, at havbunden nu bliver mindre forstyrret i de nye marine naturnationalparker, og at man har sat penge af til at rette op på gammel skade, der hvor man blandt andet har suget sand og sten op.”

Dermed skabes der større sammenhængende områder, hvor naturen kan udvikle sig uden direkte menneskelig forstyrrelse.

 

Ro til marsvinene

Et andet vigtigt element i aftalen handler om beskyttelse af marsvin – Danmarks mindste hval, og den eneste der yngler i danske farvande. Lillebælt rummer den største koncentration af marsvin i landet, men bestanden er i stærk tilbagegang.

En af udfordringerne er støj fra skibe og motorbåde, som forstyrrer dyrenes orientering. Derfor indføres der nu forsøg med hastighedsbegrænsning for fritidsfartøjer i dele af området.

”Vores danske hval marsvinet har det skidt. Støj fra motorbåde forstyrrer marsvinet og forsøg med fartbegrænsning, der hvor der er allerflest marsvin i Danmark, er et nyt konkret tiltag, der forhåbentlig kan give marsvin mere ro og bedre forhold her,” siger Maria Reumert Gjerding.

 

Havbrug er fortsat en udfordring

Selvom aftalen indeholder flere markante forbedringer, er der også kritikpunkter. Især havbrug – hvor fisk opdrættes i net i havet – er en fortsat udfordring.

Havbrug udleder blandt andet foderrester, afføring og medicin direkte i vandet. I aftalen slås det fast, at havbrug ikke er forenelige med naturnationalparker, men der mangler en plan for udfasning.

”Havbrug udleder store mængder urenset spildevand direkte ud i det pressede havmiljø. Det er godt, at aftalepartierne slår fast, at havbrug ikke er i overensstemmelse med en marin naturnationalpark. Derfor bør der hurtigst muligt udarbejdes en konkret plan for, hvordan eksisterende havbrug bliver udfaset,” siger Maria Reumert Gjerding.

I praksis ligger der stadig havbrug tæt på – og endda inden for – de nye beskyttede områder, hvilket kan påvirke miljøtilstanden.

 

En begyndelse – ikke en løsning

Trods manglerne er der bred enighed om, at de nye marine naturnationalparker er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden er det en “gave til havnaturen”, og organisationen fremhæver, at parkerne er store og ambitiøse nok til at kunne gøre en reel forskel for biodiversiteten.

Samtidig lægges der vægt på, at indsatsen ikke kun handler om at tegne nye streger på kortet, men også om konkret naturgenopretning og formidling.

”Det er positivt, at aftalen ikke kun handler om nye streger på et kort, men også indeholder konkret beskyttelse og midler til at genoprette naturen i området,” siger Maria Reumert Gjerding.

 

Vejen frem

De nye parker redder ikke de danske have i sig selv. Landbrugets skadelige udledning af gødning, der fremmer algevækst, som kvæler vores farvande, har de eksempelvis ingen indflydelse på. Men de fjerner mekaniske presfaktorer, der ødelægger omgivelserne direkte, og det giver livet i havet et vigtigt pusterum.

Danmark har med Øresund og Lillebælt taget de første skridt mod at beskytte havet på samme niveau som naturen på land. Men ambitionerne stopper ikke her.

Flere peger på, at der bør etableres langt flere marine naturnationalparker i fremtiden. Havarealet er nemlig langt større end landarealet – og naturen under vand er mindst lige så presset.

De nye parker markerer derfor ikke en afslutning, men begyndelsen på en større indsats for at give havnaturen bedre vilkår.

 

Kilder: WWF, Berlingske, Verdens Bedste Nyheder, Danmarks Naturfrednings Forening, Naturpark Lillebælt, dr.dk.

 

Relaterede artikler:

Danmarks havbund er død og fiskene væk – handling kan dog endnu redde udviklingen

Vi står måske på tærsklen til en kæmpe omlægning af landbruget der kan redde naturen og havet