Det tog næsten to årtier at nå hertil, men nu er det en kendsgerning: En verdensomspændende havtraktat har opnået den nødvendige tilslutning og får retskraft i begyndelsen af næste år.

Traktaten, kendt som Global Ocean Treaty eller High Seas Treaty, giver for første gang et juridisk ramme til at beskytte havområder, som ligger uden for landes nationale grænser.

Med Marokkos ratificering har over 60 lande nu forpligtet sig juridisk, og dermed træder aftalen officielt i kraft i januar. I alt har 84 lande underskrevet traktaten siden 2023.

“Dette er den mest betydningsfulde sejr for havbeskyttelse og genopretning, jeg nogensinde har været vidne til,” siger Ariana Densham, senior kampagnemedarbejder hos Greenpeace. “Kampagnefolk, kystsamfund, småfiskere, forskere og havelskere overalt kan holde fast i dette øjeblik som bevis på, at når millioner af stemmer kræver forandring, kan vi opnå det, der engang virkede som en fjern drøm.”

 

En monumental milepæl

Havet dækker over to tredjedele af jordens overflade, men mindre end 1 % af de internationale farvande er i dag beskyttet. Det har efterladt havets økosystemer sårbare over for overfiskeri, olieboring, skibstrafik og den stigende trussel fra klimaforandringer.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres fremhævede betydningen: “Aftalen, der dækker mere end to tredjedele af havet, og fastsætter bindende regler for at bevare og bæredygtigt udnytte den marine biodiversitet..”

Også miljøorganisationer har kaldt beslutningen historisk. Kirsten Schuijt, direktør for Verdensnaturfonden (WWF), beskrev det som “en monumental præstation for havbevarelse” og “et vendepunkt for to tredjedele af verdenshavene, der ligger uden for national jurisdiktion”.”

Mads Christensen, direktør for Greenpeace International, kaldte det “et skelsættende øjeblik” og understregede: “Udbytningens og ødelæggelsens æra skal slutte. Vores oceaner kan ikke vente, og det kan vi heller ikke.”

 

Fra løfter til handling

Med traktaten kan landene fremover foreslå områder, der skal udpeges som havreservater. Disse forslag vil derefter blive stemt om blandt de lande, der har tiltrådt aftalen. Greenpeace fremhæver, at hvis traktaten implementeres fuldt ud, kan den skabe det største netværk af havreservater i historien.

Men processen er ikke uden kritik. Landene vil selv skulle foretage miljøvurderinger og træffe de endelige beslutninger om projekter, hvilket giver plads til uenigheder og forskellige fortolkninger. Andre lande kan dog indgive indsigelser til overvågningsorganer.

 

Hvorfor det haster

Verdenshavene er helt afgørende for liv på jorden. De leverer op mod 80 % af den ilt, vi indånder, og bidrager ifølge beregninger med omkring 2,5 billioner dollar årligt til den globale økonomi.

Men presset er massivt: ifølge Den Internationale Naturbeskyttelsesunion (IUCN) er næsten 10 % af alle marine arter i dag truet af udryddelse. Overfiskeri, plastforurening og stigende havtemperaturer har allerede gjort store skader.

I 2020 forpligtede verdens lande sig til at beskytte 30 % af både nationale og internationale farvande inden 2030. Traktaten er et afgørende skridt mod at nå dette mål. Det kræver dog, at mere end 12 millioner kvadratkilometer af de åbne have hvert år frem til 2030 gøres utilgængelige for destruktive aktiviteter – et område større end Canada.

 

Et kollektivt gennembrud

Arbejdet med traktaten begyndte helt tilbage i 2005, hvor Greenpeace udgav sin første briefing om behovet for en international aftale. Siden da har kampagnefolk, forskere, oprindelige folkeslag og millioner af borgere presset på gennem underskriftsindsamlinger, demonstrationer, lobbyarbejde og kampagner mod overfiskeri.

“Aktivister, kystsamfund, småskala fiskere, forskere og havelskere overalt kan holde fast i dette øjeblik som bevis på, at når millioner af stemmer kræver forandring, kan vi opnå det, der engang virkede som en fjern drøm.,” lyder det fra Greenpeace.

Erfaringer viser, at havreservater virker. Galápagos Marine Reserve, etableret for over 20 år siden og udvidet i 2022, er et eksempel: her er hajer, skildpadder og manta rokker vendt tilbage, fiskebestande er vokset, og lokale fiskere drager nytte af effekten i de omkringliggende farvande.

Hvis et enkelt reservat kan skabe så store resultater, forestil dig, hvad et globalt netværk kan gøre, siger miljøforkæmpere.

 

Fremtiden for verdenshavene

Når traktaten træder i kraft i januar, står verden over for et enormt arbejde. Det første Ocean COP – et internationalt topmøde om havbeskyttelse – skal indkaldes næste år, hvor de første konkrete områder vil blive foreslået til beskyttelse.

Selvom udfordringerne er store, hersker der optimisme. Som Elizabeth Wilson fra Pew Charitable Trusts bemærkede tidligere i år, er traktaten blevet ratificeret i “rekord tid” sammenlignet med andre internationale aftaler.

“Vores hav kan stadig reddes, men tiden er knap,” sagde en Greenpeace-talsmand. “Denne traktat er startskuddet – ikke målstregen.”

 

Relaterede artikler:

Håb for havene: David Attenborough afslører genopretningens kraft i sin nye smukke film

Hvaler er afgørende for at bremse klimaforandringer – og her er årsagerne

Miljøministeriet har bevidst begået lovbrud sammen med virksomheder der forurener havet

 

 

Kilder: BBC, Positive News, Greenpeace.