For første gang i historien er kul blevet overgået af vedvarende energi som den primære kilde til strøm globalt.

Ifølge nye tal fra tænketanken Ember leverede sol- og vindenergi i første halvår af 2025 mere strøm end kulkraftværker. Det betegnes som “et historisk vendepunkt” i den globale energitransition.

“Vi ser de første tegn på et afgørende vendepunkt. Sol- og vindenergi vokser nu hurtigt nok til at imødekomme verdens voksende efterspørgsel på elektricitet. Dette markerer begyndelsen på et skifte, hvor ren energi holder trit med væksten i efterspørgslen,” udtaler Małgorzata Wiatros-Motyka, senioranalytiker hos Ember.

Sol og vind trækker læsset

Den globale efterspørgsel på elektricitet steg med 2,6 procent i årets første seks måneder. Alligevel blev hele stigningen dækket af sol og vind. Solenergi voksede med 306 terawatt-timer (TWh) – en stigning på 31 procent – og stod alene for 83 procent af den øgede efterspørgsel. Vindenergi bidrog med yderligere 97 TWh.

I alt nåede den vedvarende elproduktion op på 5.072 TWh, mens kul faldt til 4.896 TWh. Det svarer til, at vedvarende energi nu udgør 34,3 procent af verdens samlede elproduktion, mens kul er faldet til 33,1 procent.

Dermed har sol og vind skubbet til et energisystem, der i over 50 år har været domineret af kul.

“Denne analyse bekræfter, hvad vi ser i praksis: Sol- og vindenergi er ikke længere marginale teknologier – de driver det globale elsystem fremad. Det faktum, at vedvarende energi har overhalet kul for første gang, markerer et historisk skifte,” siger Sonia Dunlop, direktør for Global Solar Council.

 

En delt verden – USA og EU sakker bagud

Bag de flotte overskrifter gemmer der sig dog en delt global virkelighed. Mens Kina og Indien har brugt vedvarende energi til at reducere brugen af kul og gas, er udviklingen gået den modsatte vej i både EU og USA.

Kina tilføjede i første halvår 2025 mere sol- og vindkapacitet end resten af verden tilsammen. Det betød, at landets voksende elforbrug blev dækket uden ekstra fossil energi – tværtimod faldt fossil elproduktion med 2 procent. Indien fulgte trop med langsommere, men stabil vækst i sol og vind.

I USA voksede efterspørgslen hurtigere end udbygningen af grøn energi, og derfor steg fossilforbruget. EU oplevede svag vindkraft og lav vandkraftproduktion, hvilket førte til øget kul- og gasafbrænding for at dække hullet.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) vil forskellen mellem udviklingslande og rige lande sandsynligvis blive endnu større de kommende år. Agenturet har halveret sin prognose for væksten i amerikansk vedvarende energi i dette årti – fra 500 til 250 gigawatt – som følge af politiske ændringer under præsident Donald Trump.

 

Billig solenergi driver væksten

En væsentlig forklaring på solenergiens rekordfremgang er prisen. Ifølge Ember er solenergi blevet 99,9 procent billigere siden 1975. Det har åbnet for en eksplosion i lavindkomstlande, hvor 58 procent af verdens produktion af solenergi nu finder sted.

I Pakistan fordobledes importen af solpaneler i 2024 til 17 GW – svarende til omkring en tredjedel af landets samlede elkapacitet. I Afrika steg importen med 60 procent. Sydafrika gik forrest, mens Nigeria overhalede Egypten og nu har 1,7 GW installeret solkapacitet – nok til at forsyne omkring 1,8 millioner europæiske hjem.

Mindre lande oplevede endda endnu voldsommere vækst: Algeriet øgede sin import 33 gange, Zambia otte gange og Botswana syv gange.

 

Nye udfordringer

Den hurtige udbygning skaber også nye problemer. I Afghanistan har omfattende brug af solcelledrevne vandpumper sænket grundvandet dramatisk, og forskere advarer om, at nogle regioner kan løbe tør for vand inden for fem til ti år.

Samtidig står såkaldte “vindbælte-lande” – som Storbritannien – over for dyrere og teknisk sværere energiovergange end “solbælte-lande” i Asien, Afrika og Latinamerika. Vindmølleomkostninger er kun faldet med omkring en tredjedel det seneste årti, og højere renter har gjort det dyrere at bygge vindmølleparker. Derudover kræver lange perioder uden vind kostbare backup-løsninger.

 

Kina i førertrøjen

Samtidig styrker Kina sin position som global stormagt inden for grøn teknologi. I august 2025 nåede landets eksport af clean-tech et rekordniveau på 20 milliarder dollars, drevet af stigende salg af elbiler (op med 26 procent) og batterier (op med 23 procent). Eksporten af elbiler og batterier er nu mere end dobbelt så stor som eksporten af solpaneler.

 

Et globalt vendepunkt

Selv om udfordringerne er reelle, ser eksperter udviklingen som en milepæl. For første gang er sol og vind ikke bare vokset – de har overhalet kul.

“Dette markerer begyndelsen på et skifte, hvor ren energi holder trit med væksten i efterspørgslen. I takt med at teknologiomkostningerne fortsætter med at falde, er det nu det perfekte tidspunkt at omfavne de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige fordele, der følger med øget sol-, vind- og batteriproduktion.,” siger Małgorzata Wiatros-Motyka fra Ember.

Spørgsmålet er nu, om Vesten kan følge trop – eller om verdens grønne omstilling vil blive ført an fra syd og øst.

 

Relaterede artikler:

Den grønne energis tidsalder er begyndt og intet kan stoppe omstillingen fastslår FN

Dansk virksomhed kan lave uudtømmelig grøn energi af salt og måske revolutionere strømforsyningen

Europas grønne energiforsyning er steget til hele 60 procent i starten af 2024

Den grønne omstilling er langt billigere end vi tror viser nye omfattende analyser fra eksperter

Solenergi slår kulkraft i Europa for første gang og Danmark og EU sparer milliarder

 

Kilder: Ember, BBC, positive.news.