Mange forbinder flaskevand med højere renhed og bedre sundhed end almindeligt postevand. Ny forskning fra The Ohio State University vender den antagelse på hovedet: Plastikflaskevand indeholder i gennemsnit tre gange så mange plastikpartikler som renset postevand. Resultatet peger ikke bare på forurening i vandet – men på selve flasken som en væsentlig del af problemet.

Millioner af usynlige partikler i hver liter

Forskerne analyserede vand fra seks forskellige mærker af flaskevand samt prøver fra fire vandværker i Ohio-området nær Lake Erie. Resultatet var slående:

Flaskevand indeholdt mellem 2,6 og 11,5 millioner plastikpartikler per liter.
Postevand indeholdt mellem 1,6 og 2,6 millioner partikler per liter.

Med andre ord: selv de reneste flaskevandsprøver matchede omtrent de mest forurenede postevandsprøver – men i gennemsnit lå flaskevand dobbelt så højt som postevand.

Sætter man det i hverdagsmål, svarer en almindelig genbrugsvandflaske (ca. ¾ liter) fyldt med flaskevand til 2–9 millioner plastikpartikler, mens den samme flaske fyldt fra hanen typisk rummer 1–2 millioner partikler.

 

Det afgørende: størrelsen på plasten

Det mest bekymrende er ikke kun antallet af partikler, men deres størrelse. Over halvdelen af partiklerne i flaskevand var nanoplastik – altså mindre end én mikrometer, omkring 100 gange tyndere end et menneskehår.

Så små partikler passerer ikke bare gennem fordøjelsessystemet. Laboratorieforsøg viser, at de kan trænge ind i blodbanen, ophobes i organer og endda krydse blod-hjerne-barrieren.

Forsker Megan Jamison Hart beskriver sin egen reaktion, da hun så tallene:

“Min første reaktion på at se partikelkoncentrationerne var præcis, hvad man kunne forvente. Jeg tænkte, at det ikke kunne være korrekt, og tjekkede mine beregninger tre gange for at sikre mig, at jeg ikke lavede en fejl.” (StudyFinds)

Da beregningerne holdt, blev det klart, at de høje tal især skyldtes ”inklusionen af nanoplastik, som tidligere metoder simpelthen ikke kunne måle.

 

Flasken forurener sit eget indhold

Analyserne viste, at den mest almindelige plasttype i flaskevand var PET – præcis den plast, flaskerne selv er lavet af. Dernæst kom polyamid (brugt i filtrering) og gummi, sandsynligvis fra pakninger og slanger i tappemaskinerne.

Alle seks testede mærker blev leveret i PET-flasker med PET- eller polyethylen-låg. Hver gang flasken åbnes, rystes eller udsættes for temperaturændringer, kan flere mikroskopiske plaststykker løsne sig og ende i vandet.

Plastflasker lavet af PET (polyethylenterephthalat) er også den absolut mest almindelige type plastikflaske til kildevand og mineralvand i Danmark.

Postevand indeholdt derimod mest polyamid, gummi og forskellige polyestere – sandsynligvis fra vandets vej gennem naturen og vandværkets rør, pumper og pakninger, snarere end fra selve behandlingen.

 

Overraskelsen: gummi i alle prøver

Et bemærkelsesværdigt fund var, at gummi optrådte i samtlige prøver – både i flaskevand og postevand.

Tidligere studier har ofte overset dette, fordi de typisk kun leder efter “klassisk” plast og ikke elastomerer som gummi. Men gummi nedbrydes også til mikro- og nanoplast, blandt andet fra bildæk, som skylles ud i vandmiljøet.

Hart forklarer:

“Jeg blev i starten overrasket over at finde gummi i hver prøve … men når jeg tænker over det i kontekst, er det ikke så overraskende … der vil være gummikomponenter som pakninger og slanger, der vil afgive gummi ud i vandet.”

 

Tidligere undersøgelser har overset fire ud af fem plastpartikler

De fleste tidligere undersøgelser kunne kun måle plastpartikler større end 5–10 mikrometer. Ohio State forskerholdet brugte i stedet scanning electron microscopy (SEM) og en nyere teknik kaldet optisk fototermisk infrarød spektroskopi (OPTIR), som kan identificere partikler helt ned til 300 nanometer.

Resultatet? I postevand var 80 procent af partiklerne mindre end 5 mikrometer – altså usynlige for ældre metoder. Med andre ord har forskere tidligere overset fire ud af fem plastpartikler i drikkevand.

 

Størrelse betyder mere end vægt

Store plaststykker (over 150 mikrometer) passerer typisk lige igennem kroppen. Men mindre partikler kan trænge ind i væv, og nanoplastik under 1 mikrometer kan nå helt ind i celler og potentielt hjernen.

Forskerne understreger, at de langsigtede helbredseffekter endnu ikke er fuldt klarlagte. Men selve evnen til at krydse biologiske barrierer er i sig selv en vigtig grund til at minimere eksponeringen, hvor man kan.

 

Hvad betyder det for dit valg af vand?

Konklusionen er klar: hvis valget står mellem flaskevand i plast og almindeligt postevand, er postevand et klart bedre valg i forhold til plastikeksponering.

Hart anbefaler direkte:

“Jeg siger til alle, at de skal holde op med at købe vand på flaske og i stedet drikke postevand..”

Hendes egen adfærd ændrede sig efter studiet: hun gik fra en genbrugelig plastflaske til en stålflaske.

Den mest effektive strategi er enkel:

* Drik postevand.
* Brug eventuelt et filter.
* Hæld det på en flaske af glas eller rustfrit stål.

Du vil stadig få noget mikro- og nanoplast fra miljøet – men du undgår den ekstra forurening fra selve plastflasken.

 

Er større perspektiv end kun vand

Studiet handler ikke kun om drikkevand. Det peger på et bredere problem: vores hverdag er gennemsyret af plast, og selv “rene” produkter som vand er ikke neutrale.

Som Hart formulerer det:

“Mikro- og nanoplast forsvinder ikke lige foreløbig, men vi kan tage skridt i dag for at reducere deres forekomst i fremtiden ved at begrænse vores plastikforbrug, især i engangsartikler.”

Når én mulighed typisk giver halvt så meget plastik i kroppen, samtidig med at den er billigere og bedre for miljøet, virker valget ikke længere svært.

 

Kilder: Ohio State University, StudyFinds, ScienceDirect, Science of the Total Environment.

 

Milliarder af mennesker kan få glæde af gennembrud der sikrer ferskvand til hele verden

En grønnere, renere og mere intelligent fremtid tager form langt hurtigere end vi tror

Fem måder at forbedre dit helbred i år, som ikke er afhængige af vægttab