Se hvad du selv kan gøre for et bedre klima i verden
Se alle de ting du selv kan gøre for et bedre klima i verden
Du skal også selv være med til at gavne klimaet – Se selv her HVORDAN du gør klimaet bedre.
Vi viser dig her de mange forskellige klimatiltag du selv kan deltage i for at være på forkant med klimaet.

1. Check dit energiforbrug hver uge.
Du kan skifte de gamle pærer ud med moderne LED pærer og være medvirkende til, at det sker på din arbejdsplads også. Langt fra alle arbejdspladser har fået lavet et energitjek og taget de nødvendige beslutninger. Der er mange penge og CO2 at spare, både privat og på ens arbejdsplads.
Sluk skærme når de ikke bruges, og brug så vidt muligt dagslys i stedet for kunstig belysning. Det er desuden langt bedre for dit humør og helbred. Hvis du har mulighed for det, så ryk tættere på vinduet.
FutureWorldClimate.com viser dig Klima i Fremtiden …… Se Mere
2. Internettet
Internettet er ofte en stor strømsluger der belaster klimaet. Strøm til internettet ligger på linie med flytrafikken i sin samlede CO2-udledning. Du kan dog let mindske dit netforbrug ved for eksempel at sende links i stedet for filer. Man kan desuden afmelde nyhedsbreve man ikke har brug for. Sidst men ikke mindst er det en god ide at samles flere om at se det program man streamer, hvilket også ofte gør oplevelsen større.

3. Anskaf dig en EL-cykel
Du kan hjælpe klimaet og forbedre miljøet samt få en god kondi ved at anskaffe dig en elcykel.
Flere og flere ser muligheden for både at få motion – og spare penge og CO2 ved at bruge en elcykel.
Man behøver ikke skille sig af med sin bil, men ikke desto mindre er det ofte det der sker, når folk har haft en elcykel i et par måneder. Det er pludselig blevet cool med elcykler og de er stærkt vanedannende. Følelsen af at have “cykelsuperkræfter” er noget de fleste elcyklister kender. Man får desuden stadig frisk luft og motion og er med til at mindske brugen af en af de store CO2-udledere, bilen.
4. Køb med din fornuft
Køb kun de ting som du virkelig har brug for. Vi er desværre nærmest opdraget af reklamer til at få et kick ud af at shoppe og hele tiden købe nye ting. Nyt tøj, fjernsyn, møbler og ting og sager vi køber af ren impuls i supermarkedet og andre steder.
Vidste du for eksempel, at tøjindustrien står for en stor del af den globale CO2 udledning. Der er kritikere der mener at tøjindustrien udleder mere end den samlede CO2-udledning fra alle fly og skibe tilsammen, men det er ikke verificeret.

5. Spis mere plantebaseret
Husdyrhold er ansvarlig for 15 procent af det globale udslip af CO2. Det svarer til alle udledninger fra alle former for transport i verden; fly, biler skibe, tog etc. tilsammen.
Mange af de CO2 reducerende metoder har en gavnlig personlig sidegevinst. Men indtag af en mere plantebaseret kost slår uden tvivl dem alle. Ud over at være med til at reducere en af de helt store klimasyndere, giver plantebaseret kost en lang række sundhedmæssige fordele; bedre hjertekar-helbred, lavere blodtryk, bedre restitution efter sport, større udholdenhed og en del undersøgelser peger desuden på, at den seksuelle stamina øges ganske markant af plantebaseret kost.
6. Færre flyrejser
Færre flyrejser kan synes som en temmelig træls tanke. Ved at flyve mindre gavner man klimaet. Netop flere og flere får øjnene op for de nye muligheder ved for eksempel at rejse med tog. Der er kommet langt flere togafgange og nemme forbindelser til Europas hovedstæder. Det er samtidig meget mere oplevelse i selve rejsen, og man ser betydeligt mere på sin vej. ”At rejse er at leve” sagde H.C Andersen og han rejste i hvert fald ikke med fly.
Togrejser er blevet moderne igen, så slip for sikkerhedstjek, for lidt benplads og genopdag eventyret ved selve rejsen.

7. Plant træer.
Selvom vi reducerer vores CO2 udslip dramatisk fra i morgen, vil der stadig være en stor mængde ophobet CO2 i atmosfæren. Den hidtil bedste løsning er at plante træer – i massevis. Der er heldigvis allerede gang i mange kæmpeprojekter, og du kan støtte disse med større eller mindre beløb.
Kig efter projekter der benytter de mest krævende standarder for certificering af projekternes CO2-reduktion, fx Gold Standard eller VCS”, Verified Carbon Standard. Man kan for eksempel få plantet et mangrovetræ for 20 kr. Et mangrovetræ opsuger omkring et halvt ton CO2. Der er altså mulighed for, på den lange bane, at reducere CO2 i atmosfæren ganske betragteligt for relativt få penge.
Vi kan her nævne følgende projekter:
Træplantning worldwide med FutureWorldClimate.com der viser dig træplantningsprojekter som lever op til disse krav.
Heyerdahl Climate Parks er et af de meget veldokumenterede projekter, der planter mangrovetræer.
At opholde sig i naturen og blandt træer har desuden vist sig at give nogle ret fantastiske sundhedsfordele.
Man ved fra nye undersøgelser, at en tur ud i skov og natur styrker dit immunsystem, sænker blodsukkeret, hjælper på din koncentration, indlæringsmuligheder og hukommelse. Blodtrykket falder, det forbedrer synet, hjælper på følelsen af velvære, mindsker smerter, hjælper på humøret, og så kan det gøre dig mere kreativ.
Man kan ligefrem dyrke skovbadning med lange ture i skoven. Derudover er skovbadning en helt gratis behandling, der er lige ved hånden for de fleste. Danmark har masser af smuk skov og natur, der egner sig til skovbadning og sandsynligvis ganske tæt på, hvor man bor.
En tur i skoven gavner både dig selv og klimaet. Og planter du et træ gavner det klimaet mange år fremover.
Se mere om at plante træer på FutureWorldClimate.com der viser dig Fremtidens Klima
.