Alt ved klimaændringerne kan virke mørkt og fastlåst. Men der er faktisk grund til at bevare optimismen, skriver det internationalt anerkendte tidsskrift The Economist:

Selvom forandringerne sker langsomt, er de alligevel tydelige. Ikke alle år er varmere end det foregående, som det er tilfældet i år, og ikke hvert år sætter en global temperaturrekord, selvom dette år vil gøre det. Den samlede trend er dog ubønhørlig og peger på en stadig varmere klode.

Katastrofer forbundet med klimaforandringer er blevet et tilbagevendende fænomen. I år har vi set oversvømmelser i Brasilien, Nepal, Spanien og andre steder samt hedebølger i Asien, Sahel, USA og Mexico. Disse begivenheder er forfærdelige for de berørte, men skræmmende og til tider fascinerende for dem, der observerer på afstand. Efteråret bragte samtidig de faste diplomatiske samlinger, herunder FN’s Generalforsamling og klimatopmødet COP-29, der i år blev afholdt i Baku, Aserbajdsjans hovedstad.

På den politiske scene skaber Donald Trumps genvalg i USA bekymring blandt klimaeksperter. Hans anden embedsperiode forventes ikke at være gavnlig for amerikanere, der lider under klimarelaterede katastrofer, eller for klimaforskere, der søger finansiering. Amerikanske emissioner kan stige, mens diplomatiske klimaindsatser forventes at falde. På trods af dette vil de globale temperatur- og emissionsgrafer sandsynligvis ikke reagere på skift i administrationen i enkelte lande – heller ikke en Trump i USA. De overordnede trends forbliver intakte.

 

Det lange seje træk

Der er dog stadig grund til håb. Vedvarende energi bliver billigere år for år, og den installerede kapacitet vokser. Sidste år tilføjede Kina mere solenergi end hele verden kunne prale af i 2015, da Paris-aftalen blev indgået. Når udrulningerne bliver større, falder priserne yderligere, og endnu større investeringer bliver mulige. Dette giver grund til at tro, at verden ikke er så fastlåst, som det nogle gange kan synes. Emissionerne kan og vil falde, skriver The Economist.

 

Teknologiens nøglerolle

Teknologi har altid spillet en afgørende rolle i kampen mod klimaforandringer, og det er i dag næsten hele historien. Økonomiske modeller har gentagne gange undervurderet, hvor hurtigt solpaneler, batterier og vindmøller kan blive billigere. Dette er en af grundene til, at estimaterne for omkostningerne ved at afkarbonisere energisystemet ofte er for høje. Forskning viser, at de årlige investeringer, der kræves for at møde den stigende energiefterspørgsel med ren teknologi, er under 1 % af alle landes samlede BNP.

At anerkende teknologiens centrale rolle betyder dog ikke blot, at man kan overlade arbejdet til den. Historien viser, at nye teknologier sjældent fejer gamle væk. Ofte bliver de til tilføjelser, der supplerer eksisterende systemer, og giver nye måder at bruge gamle brændstoffer på. For at opnå en mere omfattende forandring er det nødvendigt at omorganisere verden, så vedvarende energikilder bliver endnu mere attraktive.

 

Modernisering af energinetværk

Elnet skal udvides til at dække de steder, hvor nye energikilder bedst kan udnyttes. Netværkene skal genopbygges med lagerkapacitet og efterspørgselsstyring for bedre at håndtere de periodiske udsving, der kendetegner vedvarende energi. Samtidig skal de være klar til at integrere nye kilder til vedvarende energi.

En uforholdsmæssig stor del af den nødvendige teknologi, som solpaneler, batterier og elbiler, kommer fra Kina. Dette skyldes landets store hjemmemarked, mangel på indenlandske olie- og gasressourcer, et verdensklasse produktionsnetværk og omfattende statsstøtte. Hvis overgangen til en ren energiverden skal være billig, skal disse varer kunne finde globale markeder. En handelskrig på tværs af lande, som den Donald Trump lægger op til, ville gøre enorm skade.

 

Støtte til fattige lande

Fattige lande, hvor kapital er dyr, har brug for hjælp. Vedvarende energikilder har højere anlægsomkostninger, men lavere driftsomkostninger end teknologier, der kræver et konstant brændstofkøb. Dette skader mennesker uden adgang til finansiering. Rige lande har både moralske og pragmatiske grunde til at yde økonomisk hjælp til det globale syd, eksempelvis ved at garantere lån for at sænke omkostningerne. Programmer som ”Just Energy Transition Partnerships”, der skulle hjælpe lande med at droppe kul, har dog ikke levet op til deres løfter.

En af de største udfordringer er, at opgivelse af kul ofte skader lokale økonomier og etablerede interesser. Samtidig er donorernes manglende villighed til at yde tilstrækkelig støtte en barriere. Nu, hvor alternativer til kul er tilgængelige, burde prissætning af CO2-udledning være et nyttigt værktøj, skriver The Economist.

 

Vejen frem

At implementere disse løsninger vil fremskynde faldet i globale emissioner og øge hastigheden af dette fald. Dette vil dog sandsynligvis ikke ske hurtigt nok til at overholde Paris-aftalens grænse på 1,5°C, men det kunne potentielt holde verden under 2°C. Dette er ikke ideelt, da forskellen mellem de to temperaturer med hensyn til risiko og lidelse ved klimarelaterede  naturkatastrofer er betydelig. Mens omkostningerne ved at afbøde klimaforandringer ofte overdrives, ignoreres omkostningerne ved tilpasning ofte. Verden skal tage udfordringerne op direkte, og den fatalistiske tro på, at intet kan ændres, skal selv ændres.

Klimaforandringer præsenterer utvivlsomt betydelige udfordringer, men det er vigtigt at anerkende de positive fremskridt og muligheder, der også eksisterer. Ifølge Klimarådets Statusrapport 2024 har den kollektive klimaindsats globalt haft en positiv effekt, hvilket indikerer, at kampen mod klimaforandringerne ikke er håbløs.

Desuden kan de nødvendige tiltag mod klimaændringer resultere i fordele såsom højere livskvalitet og en renere verden.
Grønne energiformer og teknologier sætter hele tiden nye rekorder. De bæredygtige løsninger giver allerede nu renere luft og  grønnere byer. Samlet set viser disse perspektiver, at selvom klimaforandringer kan virke dystre, er der også grund til optimisme baseret på de fremskridt og muligheder, der er til stede.

 

Relaterede artikler:

Den grønne omstilling er langt billigere end vi tror viser nye omfattende analyser fra eksperter

Vi kan nå klimamålene med kendt teknologi: IEA udgiver skelsættende rapport

Dansk virksomhed kan lave uudtømmelig grøn energi af salt og måske revolutionere strømforsyningen

Dansk firma har udviklet et revolutionerende batteri der kan lagre vedvarende energi

Håbets kraft: Nye mere optimistiske toner i klimadebatten vinder frem

Det er ikke verdens undergang: En databaseret bog om begrundet håb for en bæredygtig fremtid

Fem grunde til at der stadig er håb for klimaet ifølge anerkendte klimaforskere

 

Kilder: The Economist, Klimarådet, nyhedscentrum.dk.