EU har lavet et betydeligt skridt mod en mere bæredygtig fremtid med et stejlt fald på 15,5 % i drivhusgasemissionerne i 2023 sammenlignet med året før. Denne bemærkelsesværdige udvikling understreger EU´s engagement i bekæmpelsen af klimaændringer og overgangen til vedvarende energi.

Den primære drivkraft bag dette fald har været betydelige reduktioner i CO2 udledningen fra elektricitetsproduktion og industrisektorer. Disse sektorer er nu på vej til at nå EU’s 2030 CO2 reduktionsmål på mindst 55 procent i forhold til 1990. (Climate Action)​

Vedvarende energikilder, såsom vind- og solenergi, sammen med forbedrede energieffektivitets foranstaltninger, har spillet en afgørende rolle i opnåelsen af disse resultater.

EUs ambitiøse klimapolitikker, herunder den Europæiske Green Deal har været afgørende i udviklingen. Den Grønne Aftale sigter mod at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050, hvilket sætter en global standard for miljømæssigt ansvar. Disse politikker har medvirket til betydelige investeringer i ren energi, som ikke kun har reduceret emissioner, men også skabt adskillige nye jobmuligheder i Europa.

Krigen i Ukraine har desuden været med til at fungere som yderligere incitament for EU til at gøre sig uafhængig af olie- og gasstater som Rusland.

Tyskland er særligt fremtrædende inden for sol- og vindenergi, mens de Skandinaviske lande (især Norge og Sverige) har gjort betydelige fremskridt inden for vandkraft og bioenergi. I 2023 blev der hver eneste uge installeret solceller til, hvad der svarer til energi fra én atomreaktor i EU-landene.

Ifølge The Economist er det europæiske solcelleboom dog i virkeligheden mest kinesisk: 95 % af de moduler, der er installeret i EU, er importeret fra Kina, som kan producere dem til uovertrufne priser.

“Vores mest presserende udfordring er at holde vores planet sund,” erklærede Ursula von der Leyen den dag, hun blev valgt til formand for Europa-Kommissionen i juli 2019. Fem år senere burde det stadig være det. Globale overfladetemperaturer var 1,48°C højere i 2023 end førindustrielle niveauer, og 2024 er på vej til at blive endnu varmere. (The Economist)

Den grønne overgang er også blevet støttet af øget bevidsthed og samarbejde i både den offentlige og private sektor, som er i overensstemmelse med de bredere bæredygtighedsmål. Industriens ledere har rapporteret en ændring i driftsmodeller for at integrere bæredygtige praksisser, der bidrager til dette generelle fald i emissionerne.

Prismekanismen med CO2 afgifter har spillet en stor rolle i sænkingen af CO2-udledningen og vil sandsynligvis også gøre det i de kommende år.

Fremadrettet planlægger EU at fortsætte sin aggressive indsats for bæredygtighed ved at investere i innovative teknologier og styrke politikker, der opfordrer til en reduktion af CO2-aftrykket på tværs af alle sektorer.

Dette fremskridt i reduktionen af emissioner fremhæver ikke kun Europas førerskab i klimaindsatsen, men tjener også som en opfordring til andre nationer om at styrke deres bestræbelser på at tackle den globale opvarmning. Det er et klart budskab om, at betydelige miljømæssige ændringer er mulige gennem kollektiv handling og robuste politiske rammer.

I Kina var den økonomiske fremgang i 2023 bemærkelsesværdigt primært drevet af grønne teknologier, hvilket modsiger den udbredte opfattelse af, at klimaindsatser skader økonomien, skriver Carbon Brief, der har speciale i videnskab og politik for klimaændringer

 

Nye mere ambitiøse 2040 mål skal understøtte udviklingen

Inden 2040 skal EU’s medlemslande opnå en minimumsreduktion på 90 % i deres CO2-udledning, ifølge nye klimamål. Direktivet følger et brev fra en koalition af 11 indflydelsesrige medlemslande, initieret af Danmark, som går ind for mere ambitiøse klimamål i Europa. (stateofgreen.com)

Planen er centreret om at styrke de europæiske cleantech-industrier, samtidig med, at den sikrer offentlig opbakning til klimapolitikker frem mod det kommende EU-valg.

Dette mål indeholder det overordnede mål om at sikre, at EU’s medlemslande forbliver på vej mod at opfylde det endelige mål om at nå netto nul-emissioner i 2050, samt 2030-målet.

 

Kæmpe vækst i sol og vind gør at klimamålene er indenfor rækkevidde

EU-landene tilføjede 17 gigawatt (gw) vindmøller og overdækkede tage og marker med 56 gw nye solpaneler (til sammenligning var atomkraftkapaciteten i EU omkring 100 gw). Embedsmænd regner med, at 2024 bliver endnu et rekordår for vedvarende energi. Europas grønne energiforsyning er steget til hele 60 procent i starten af 2024.

Kommissionens modellering tyder på, at nuværende politikker bør få EU-blokken til at reducere de samlede emissioner med 88 % inden 2040 sammenlignet med 1990-niveauerne. Med 2030-målet om en reduktion på 55 % inden for rækkevidde, burde EU være i stand til at blive enige om et mål for 2040 på 90 procent.

 

Relaterede artikler:

Europas grønne energiforsyning er steget til hele 60 procent i starten af 2024

7 lande kører nu 100 procent på vedvarende energi og to af dem ligger i Europa

Solpaneler på altaner og balkoner boomer i Tyskland, og man kan tilslutte og installere dem selv

Håbets kraft: Nye mere optimistiske toner i klimadebatten vinder frem

 

Kilder: The Economist, Climate Action, stateofgreen.com, mm.dk, Carbon Brief.