Evighedskemikaliet PFAS er usædvanligt vanskeligt at nedbryde, og det er samtidig mistænkt for at give en række alvorlige helbredsproblemer. Det kan eksempelvis medføre nedsat fertilitet, nedsat immunforsvar og være kræftfremkaldende,
Det er stærkt bekymrende, da PFAS er fundet mange steder i vores grundvand og desuden også findes i havene i og miljøet omkring os.
Nu har amerikanske forskere imidlertid lavet et gennembrud og nærmest gjort det umulige ved at finde en metode, som kan nedbryde PFAS billigt og ved lave temperaturer.
Forskerholdet fra Northwestern University i USA opdagede en fremgangsmåde til at nedbryde PFAS med det ret almindelige kemikalie, natriumhydroxid.
De rettede det mod en gruppe svagere ladede oxygenatomer, som sidder for enden af den lange hale af kulstof-fluorbindinger. (BBC)
Processen gjorde, at PFAS begyndte at falde fra hinanden og kun efterlod harmløse produkter.
Det første sted forskerne bag forsøget tror, at deres nye metode kan bruges, er på de PFAS-stoffer, der bliver fjernet fra vores drikkevand. (Ingeniøren)
Holdet af videnskabsmænd håber, at PFAS med yderligere forskning kan filtreres fra drikkevandet, og at den nye metode kan anvendes til at bekæmpe forureningen.
Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science, og har allerede skabt overskrifter verden rundt.
Grunden til at PFAS har været så svær at nedbryde, er fordi det indeholder mange kulstof- og fluorbindelser – de stærkeste bindinger i organisk kemi.
PFAS modstandsdygtighed over for vand, olie og pletter gør det yderst anvendeligt. Perfluorerede og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS) bruges i hundredvis af hverdagsgenstande, herunder fødevareemballage, non-stick stegepander, regntøj, klæbemidler, papir, maling, make-up og tandtråd.
Stofferne kaldes “evighedskemikalier”, da de er ekstremt vedholdende i både vores miljø og krop, og akkumuleres over tid i både mennesker og i miljøet.
Gryder og pander med teflon afgiver dog typisk ikke fluorstoffer. Fluorstofferne i teflon er stabile og er bundet i belægningen, også ved høj varme. (Forbrugerrådet Tænk)
Fluorstoffer bliver typisk brugt i produkter, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende, men ifølge forskerne kan vores største eksponering komme fra madvarer.
PFAS opbygger sig også i fisk og dyr, og flere forskere opfordrer kraftigt til at PFAS kun må bruges i produkter, der har vital betydning og ikke har noget alternativ. Nedbrydning af oprenset PFAS kan ifølge flere forskere kun løse en del af problemet.
Relaterede artikler:
Fra havvand til drikkevand med et tryk på en knap – ny teknologi fra MIT gør det muligt
Plastikædende enzymer kan sandsynligvis snart løse en af klodens største affaldsproblemer
Plastik i havene kommer fra ca. 1000 floder viser nyt studie – og her er løsningen
Hjernestimulation med svag strøm booster hukommelsen markant viser nyt studie
Stort gennembrud i behandlingen af tinnitus med ny teknologi
Ny avanceret brille oversætter tale til tekst til stor gavn for døve og hørehæmmede
Kæmpe sejr for Biden og klimaet vedtages i Senatet efter lang kamp
Kaffe kan reducere risikoen for flere alvorlige sygdomme og øge mentalt velbefindende
Stærke kræfter vil bringe klimaviden og teknologi hurtigere i spil med stor satsning
Hvis du køber genbrugstøj har du sandsynligvis stil, ifølge nyt studie
Kilder: BBC, Ingeniøren. dr.dk, science.org.