Solceller som holdbare fliser i indkørslen eller terrassen

Solceller i indkørslen (billede fra Platio Solars webside)

Gratis grøn strøm er mange menneskers store drøm. Nu kan det faktisk blive en realitet for mange husejere.

Der er kommet et produkt på markedet, der muliggør, at man ganske gratis tapper grøn strøm fra den plads ved siden af huset som kun ganske få lægger mærke til. Denne plads er nu blevet særdeles værdifuld, og det samme gælder terrasser og gangstier.

Solceller der bliver lavet af genbrugs platicflasker, som er stærke nok til at holde til en bil, kan lægges som fliser i indkørslen, eller på den sydvendte terrasse.

En nylig opstartet virksomhed fra Budapest har lavet et genbrugsprodukt som kan generere ren elektricitet til husholdninger eller elbilen.

Projektet er støttet a EU´s innovationsprogram Horizon 2020.

I de sidste fem år har firmaet, Platio Solar udviklet nye måder at implementere solcelleteknologi i byrum – og en af ​​deres seneste udviklinger er til boliger med indkørsler eller terrasser; solcellepaneler lavet af genanvendte plastflasker.

En flise på 1 kvadratmeter er lavet af 400 polyethylenterephthalat (PET) flasker – en af ​​de mest almindelige former for forbrugsplast. Komprimeret til fliser bliver materialet mere holdbart end beton, mens det stadig er skridsikkert og bæredygtigt, lyder det fra firmaet.

Systemet kan enten bruges til at generere elektricitet til en husstand eller som strøm til en elbil. Ifølge selskabets webside vil et 20 kvadratmeter stort indkørselssystem have kapacitet til at dække en gennemsnitlig husholdnings årlige energiforbrug.

Man kan selvsagt også lave flisegange og terasser af produktet.

Det er ikke en ny opfindelse at lægge solcellepaneler ned i vejbelægning, men ifølge firmaet bag opfindelsen er produktet det første af sin slags til almindelige husholdninger.

Tidligere forsøg med solcellefliser har været knap så imponerende, da solcellerne blandt andet havde det problem ikke at have den optimale vinkel på solen.

Der er dog gang i mange projekter rundt om i verden med at placere solceller direkte i vejbanen, blandt andet for trådløst at oplade elbiler. På nuværende tidspunkt mere end 40 projekter, og det danske vejfirma Colas er med i en del af disse.

 

Man kan se firmaets egen præsentation i nedenstående video:

Der er ingen tvivl om at produktet giver nogle designmæssige ret cool muligheder.

Der er heller ingen tvivl om, at man i de kommende år vil se massive investeringer i grønne energiløsninger både hos private og i det offentlige. Ikke bare på grund af klimakrisen, men for at sparke gang i økonomien igen, og man på den måde kan slå to fluer med et smæk.

Om pris og effektivitet er konkurrencedygtig med eksisterende solceller vil dog nok afgøre Solar Platio produktets muligheder for større udbredelse.