Tagene i Paris viser fremtidens landbrug – og der produceres allerede økologisk mad i tonsvis

Agripolis på tagene i Paris

Verdens største urbane landbrug åbner i den franske hovedstad og producerer snart omkring 1.000 kg økologiske produkter hver dag.

Fremtidens landbrug vil paradoksalt nok sandsynligvis ligge i byerne.

Placeret på taget af en kommunal svømmehal i det travle Marais-distrikt finder man en blomstrende bygård, som er i centrum for en urban madrevolution i den franske hovedstad.

Her dyrkes salat, jordbær, røde pebre og masser af andre plantefødevarer. Det hele forgår i et lukket system, hvor intet bliver smidt ud, hvor der ikke spildes vand og hvor der selvsagt ikke bruges pesticider.

Pr. sæson producerer det ca. 20-30.000 portioner frugt, salat og grøntsager.

Agripolis som stedet hedder, er en del af flere rådhusledede projekter, kaldet ”Paris culteurs”, der vil have 100 hektar vegetation plantet i Paris i slutningen af ​​året. Agripolis alene har 10 gårde, der allerede kører eller er planlagt rundt omkring i byen.

Agripolis producerer en stor variation af fødevarer

Projektet har udviklet sig til et ”blueprint” til at ændre, hvordan byen spiser.

Det er samtidig med til at illustrere, at når man ikke har animalsk produktion, er der brug for en meget mindre mængde plantebaseret produktion til at føde mennesket.

Ca. 80 pct. af dansk landbrugsjord bliver brugt til at dyrke dyrefoder. (Berlingske)

Agripolis vil også åbne en gård på 14.000 kvadratmeter ovenpå Paris Expo Porte de Versailles, et udstillingscenter i den sydvestlige del af byen. Når det åbner i slutningen af ​​juni, vil det være den største bygård i verden. Med mere end 30 forskellige plantearter kan Porte de Versailles producere omkring 1.000 kg varer hver dag i højsæsonen. Den første høst forventes efter en måned.

I Danmark i Høje-Taastrup er der også et kæmpestort klimavenligt bylandbrug på vej .

Tankegangen bygger bl.a. på, at når jordens befolkning nu er koncentreret i byerne, er det også naturligt at fødevareproduktionen også foregår i byerne. Der vil være tale om en markant begrænsning i transportforbruget, idet en række af grøntsagerne erstatter import.

Det er en madrevolution af dimensioner, der er i gang i verdens storbyer, og det er slet ikke umuligt, at det bliver fremtidens landbrug.

 

Relaterede artikler:

Ny højprofileret Netflix-dokumentar vil ændre dine kostvaner og booste dit helbred

Dokumentaren, The Game Changers, der kan ses på Netflix, er en semi-videnskabelig tour de force, hvor de færreste efterfølgende ikke vil overveje deres fremtidige spisevaner…

Læs resten af …

 

 

NASA teknologi gør det muligt at lave sund mad af CO2, vand og solenergi

Det finske firma, Solar Foods har ved hjælp af NASA teknologi skabt et ny proteinrig fødekilde, ved at mixe CO2, vand og solenergi i højteknologisk proces…

Læs resten af …

 

 

Pesticider er ikke nødvendige i landbruget dokumenterer FN og ny rapport

Det er en myte, at pesticider i landbruget er nødvendige for at brødføde verdens befolkning, ifølge FN og en ny rapport fra den politisk uafhængige tænketank, IDDRI i Paris…

 

 

Kilder: Agripolis.eu, Berlingske, positive.news, Miljø-&Energicentret Høje Tåstrup.

 

 

 

 

 

[wysija_form id="3"]

 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig
viden om klima. Du kan her støtte med et beløb via MobilePay.