Verdens største olieselskab styrtdykker: Exxon Mobiles fald markerer en milepæl for klimaet

Exxons fald signalerer begyndelsen til enden for olie og gas

Exxon Mobile, der bare for få år siden var verdens mest værdifulde selskab er styrtdykket i kølvandet på klimakrisen og de grønne energiformers fremmarch.

Fra den 1. september er Exxon Mobile sparket ud af Dow Jones indekset, og det eneste tilbageværende olieselskab i Dow Jones er nu Chevron.

Dow Jones er et aktieindeks over de 30 mest værdifulde amerikanske virksomheder.

De store olieselskabers muligheder bliver dårligere for hver dag, især på grund af, at grønne energiformer i højere og højere grad udkonkurrerer fossile brændstoffer.

En udvikling, der for alvor tog fart, da de store investorer trak deres støtte til olieselskaberne og begyndte at stille krav til bæredygtighed i alle deres investeringer.

I 2014 var Exxon Mobile 446 milliarder dollars værd – i dag ikke engang det halve, og selskabet taber stadig penge.

“Det er ret symbolsk,” udtaler Stewart Glickman, energianalytiker hos CFRA Research til CNN. “Det er en erkendelse af, at energisektoren ikke har i nærheden ​​den samme styrke, som den plejede.”

Nu er det de store tech-virksomheder, der dominerer Dow Jones.

Olieselskabernes kampagne mod klimaet 

Olieselskaberne har bevidst misinformeret offentligheden

Exxon Mobile har udover at miste penge, også mistet enhver goodwill, da det kom frem, hvordan Exxon og andre olieselskaber i mere end 20 år har betalt falske eksperter for at så tvivl om klimaforandringerne – stik mod hvad deres egen forskning viste.  (dr.dk – Kampagnen mod klimaet)

Egentlig var verdens politikere allerede i 1990´erne parat til at lave tiltag for at imødegå klimaforandringer – lige indtil olieselskaberne begyndte at poste hundrede millioner af dollars i en målrettet kampagne på at så tvivl om forskningen. En helt utilgivelig handling, som satte verden i stå i årtier med at bekæmpelsen af klimaforandringer. Verdens lande havde sandsynligvis startet allerede for mindst 20 år siden med seriøse klimatiltag, havde det ikke været for olieselskabernes bevidst vildledende kampagner. Værdifuld tid gik ganske enkelt tabt på grund få enkeltpersoners grådighed.

Hovedmanden bag “kampagnen mod klimaet”, Lee Raymond fra Exxon

Selv i Danmark havde Exxon sine lange tråde ude, og betalte for nogle  år siden den liberale tænketank, Cepos for at lave en rapport, der miskrediterede det danske vindmølleeventyr – fordi Barack Obama havde rost det i en tale. Cepos glemte bare at fortælle, at det var Exxon Mobile der havde betalt for rapporten, som i øvrigt blev citeret verden over og brugt politisk mod bæredygtig energi.

At Exxon Mobile bliver sparket ud af Dow Jones er måske ikke ligefrem enden på olieselskaberne, men som mediet Bloomberg skriver ”signalerer det måske begyndelsen på enden”. Og det er temmelig godt nyt for klimaet.

Exxon Mobile og andre olieselskaber bruger stadig 95 procent af deres investeringer på fossile brændstoffer, selvom de fremhæver, at de er blevet mere grønne.

Donald Trump er i sin nuværende valgkampagne primært sponsoreret af olieindustrien, og præsidenten fortsætter stadig med at promovere olieindustriens misinformation om klimakrisen.

Man kan jo håbe på, at borgere og politikere vil retsforfølge olieselskaberne, og sørge for at både selskaber og enkeltpersoner kommer til at stå til ansvar for en af de største forbrydelser mod planeten og kommende generationer. Hvis man bare regner kroner og ører vil klimakrisen komme til at koste ufattelige beløb.

 

Relaterede artikler:

Nu kommer de store investorer på banen for at redde klimaet og dem selv

Store investorer verden over er i gang med at vise muskelstyrke, når det gælder virkeligt vægtige klimatiltag.

Og de gør det ikke kun for deres børns blå øjnes skyld, men i lige så høj grad for at …

 

Disse 20 firmaer er skyld i mere end 30 procent af verdens CO2-udslip

20 oliefirmaer står som de helt store klimasyndere med op mod 1/3-del af al verdens CO2-udledning siden 1965…

Læs resten af …

 

 

Skift til grøn energi sker hurtigere end ventet, men 3 grader varmere fremtid venter

Vi er midt i en verdensomspændende regulær revolution, hvor skiftet fra kulbaseret energi til bæredygtige energiformer sker hurtigere end ventet…

Læs resten af …

 

 

Kilder: CNN, dr.dk, bloomberg.com, qz.com.

 

 

[wysija_form id="3"]

 Støt fri og uafhængig journalistik, så alle fortsat har adgang til væsentlig
viden om klima. Du kan her støtte med et beløb via MobilePay.