Vi er i et kapløb mellem Armageddon og en lys klimafremtid ifølge eksperter

“We are in a race between Armageddon and awesome”

Grøn energi, CO2 reducering i industri og transport, klima engagement, samarbejde … Udfordringen er enorm, men situationen er langt fra håbløs lyder det fra flere klimaeksperter i den toneangivende britiske avis The Guardian.

Vi vil enten stå over for en verden i klimakaos, eller en renere, grønnere og mere velstående fremtid, alt efter hvad vi gør i dag.

Selv om der er mange forhindringer at overvinde, er situationen langt fra håbløs. Fra den eksponentielle vækst i grønne løsninger til protestens kraft, og eksperter og toneangivende institutioner der viser, at der er en klar vej til at begrænse skaderne. Spørgsmålet er, hvor hurtigt vi kan rejse den vej. (The Guardian)

Relateret artikel: Vi kan nå klimamålene med kendt teknologi: IEA udgiver skelsættende rapport

“Vi har alt, hvad vi har brug for med hensyn til teknologi, og med hensyn til den faktiske fysik ved vi, hvad vi skal gøre,” udtaler Solitaire Townsend, bæredygtighedsekspert og medstifter af forandringsbureauet Futerra. “Langt de fleste løsninger har en virkelig betydelig fordel for vores sundhed og velvære, indkomst og levestandard rundt om i verden. We are in a race between Armageddon and awesome” som Townsend udtrykker det.

Grøn energi udkonkurrerer fossile brændstoffer totalt

Klimahåbets store lys er den eksponentielle vækst af stadig billigere vedvarende energi, som nu leverer 75 % af al ny energi – kul er styrtdykket til kun 4 %.

En stort Oxford studie viste for nyligt, at en hurtig overgang til ren energi ville spare verden for omkring 90 billioner kr. – selv uden at tage højde for den enorme skade, fortsat brug af fossile brændstoffer ville forårsage.

“Selv klimabenægtere bør være med på det “, udtalte hovedforsker på studiet, professor Doyne Farmer fra University of Oxford.

Relateret artikel: Skiftet til grøn energi kan spare billioner af kroner viser nyt stort Oxford studie

Salget af elbiler stiger også eksponentielt, og dette gælder også i Kina. Begge disse grønne teknologier har passeret vippepunkter mange steder – de er nu simpelthen så gode og billige, at en snarlig overtagelse er uundgåelig.

At skubbe vigtige sektorer hurtigere mod vippepunkter er også målet med et mindre kendt, men potentielt meget kraftfuldt initiativ, der blev lanceret på FN’s klimatopmøde i Glasgow i 2021 – Breakthrough Agenda, støttet af 45 nationer, herunder USA, Kina, Indien og EU.

Det er ifølge flere eksperter kun et spørgsmål om tid, før vi også på fødevareområdet ser helt samme dynamik som vi ser på energi- og transportmarkedet. Det vil ifølge den amerikanske tænketank, RethinkX samtidig betyde frigivelse af kæmpe landområder, der hidtil har været brugt på produktion af foder til dyreproduktionen. Dette vil igen i meget stort omfang bidrage til at mindske CO2 udslippet; mindre kødproduktion er lige med mindre CO2 udslip – mere natur er lige med mere CO2 opsamling.

En anden væsentlig faktor for forandring er det stigende antal klima-drevne ekstreme vejrkatastrofer, der rammer verden nu, såsom store oversvømmelser i Pakistan. “Det er helt klart, at klimapåvirkningerne vil løfte en hel del som et incitament,” udtaler klimaekspert Bernice Lee.

Krigen I Ukraine skubber endnu mere på grøn omstilling

Energiregningskrisen i Europa forårsaget af krigen i Ukraine har fået fossile brændstoffers interesser til at presse på for ny olie- og gasudvinding. Men højtstående personer siger, at krigen i sidste ende vil sætte skub i klimaindsatsen, ikke blokere den.

“Sagen for en global energiomstilling er mere solid nu end før invasionen,” udtaler Christiana Figueres, tidligere øverste klimaembedsmand i FN. “Når vi først er på den anden side af den nuværende russiske afpresning, vil ingen ønske at blive [holdt] gidsel igen.” Norges statsminister Jonas Gahr Støre udtaler: “Krigen presser markant fremskyndelse af installationen af ​​sol, havvind, brint og resten af ​​det.”

Relateret: Putin har forregnet sig: Verdens demokratier samles og situationen kan desuden accelerere grøn energi

FN’s generalsekretær Antonio Guterres har for nyligt været utroligt direkte i sin kritik mod olieindustrien, især rettet mod de kolossale overskud, der høstes af olie- og gasindustrien i øjeblikket. “Den fossile brændstofindustri nyder godt af subsidier og uventede overskud, mens husholdningernes budgetter skrumper, og vores planet brænder,” udtalte han for nyligt “Jeg opfordrer alle udviklede økonomier til at beskatte den uventede profit.” En opfordring EU ikke har siddet overhørig.

Relateret: Olieselskaber tjener ublu summer på energikrisen og må brandskattes ifølge FN

FN er blevet utroligt direkte i sin kritik af olieindustrien

“Den fossile brændstofindustri dræber os.” udtalte Guterres. “Denne groteske grådighed straffer de fattigste og mest sårbare mennesker, mens de ødelægger vores eneste hjem,” sagde Guterres og opfordrede regeringerne til også at tage fat på den tiltagende klimakrise.

En anden leder, der taler imod fossile brændstoffer, er pave Frans. Sådanne angreb giver håb ved at udhule legitimiteten af ​​den magtfulde sektor, som konstant har arbejdet på at blokere klimaindsatsen.

Relateret: Olieselskaber vildledte bevidst om klimatruslen i årtier – nu betaler de prisen

Den måske mest magtfulde stemme for handling har været ungdomsaktivisters, hvis fremtid er på spil. De repræsenterer vores samvittighed udtaler Bernice Lee: “De gør et meget vigtigt arbejde med at hjælpe med at holde politikere til regnskab for fremtiden.”

Presset for handling opbygges også fra forbrugere i den kommercielle sfære, ifølge Solitaire Townsend. De kræver forandring fra de store virksomheder og annoncører, der er eksperter i at forme, hvad vi køber, og hvordan vi lever.

“Onlinesøgninger efter plantebaseret kost har haft en stigning på 90% i løbet af det sidste år,” bemærker hun. “Det er et af de største Google-søgnings spring.”

Det er også værd at fremhæve, at USA for blot et par måneder siden tog et bemærkelsesværdigt skridt med den såkaldte Inflation Reduction Act. Inflationsreduktions-loven omfatter 369 milliarder dollars (2.689 millarder kr.) til klimaindsats – den største investering i amerikansk historie. (BBC)

Loven vil, ifølge embedsmændende bag, reducere de amerikanske CO2 udledninger med 40 procent inden 2030, og kommer uden tvivl til at fungere som en enorm motor i den grønne omstilling.

Relateret artikel: Kæmpe sejr for Biden og klimaet vedtages i Senatet efter lang kamp

Et andet lyspunkt i klimaindsatsen, som ofte overses, er de globale fremskridt med at reducere HFC-kølemidler, som er stærke drivhusgasser såvel som ødelæggere af ozonlaget. Denne handling alene kunne reducere den globale opvarmning med 0,5C. Et globalt løfte om at skære ned på metanudledningen, en anden stærk drivhusgas, er blevet afgivet af verdens ledere, og det samme er et tilsagn om at standse skovrydning, selvom tidligere bestræbelser på at beskytte skove ikke har givet meget.

Det vil aldrig være for sent at handle. Hvor høj den globale temperatur end stiger, betyder hver tiendedel af en grad, der undgås, at nogen et eller andet sted lider mindre. “Vi er nødt til at knokle så meget, som vi kan, for at forhindre hver stigning på 0,1 C,” udtaler professor Bill McGuire fra University College London til The Guardian.

Hvis man ser på den længere bane og på den anden side af Ukraine krigen, er der ifølge klimaeksperter bestemt begrundet håb for, at vi kan undgå de værste klimascenarier. Måske endda få en renere, grønnere verden i tilgift. Men tingene sker ikke af sig selv – kun af de valg vi som samfund og personligt tager i dag og fremover.

 

Relaterede artikler:

Vi kan nå klimamålene med kendt teknologi: IEA udgiver skelsættende rapport

Skiftet til grøn energi kan spare billioner af kroner viser nyt stort Oxford studie

Putin har forregnet sig: Verdens demokratier samles og situationen kan desuden accelerere grøn energi

Olieselskaber tjener ublu summer på energikrisen og må brandskattes ifølge FN

Olieselskaber vildledte bevidst om klimatruslen i årtier – nu betaler de prisen

Grøn genopretning er ifølge Den Internationale Valutafond en god forretning for alle og en historisk mulighed

Hvis du køber genbrugstøj har du sandsynligvis stil, ifølge nyt studie

 

Kilder: The Guardian, Det Internationale Energiagentur, University of Oxford, Den Internationale Valutafond, BBC.