Kronik
Oversvømmelser, skovbrande og tørke i en grad verden aldrig har set før. Det har været en sommer, hvor der stort set ikke er gået en uge uden nye meldinger om voldsomt vejr. (dr.dk)
Og med efterårets komme står nu den sydlige halvkugle for tur til noget, der sandsynligvis bliver endnu værre, ifølge meteorologer og klimaforskere.
Fagkundskaben er ikke i tvivl; de menneskeskabte klimaforandringer rammer os nu for fuld styrke med store menneskelige og økonomiske omkostninger til følge. Et nyt studie har lavet beregninger, der viser at omkring 1. milliard mennesker vil dø på grund af menneskeskabte klimaforandringer i løbet dette århundrede, hvis temperaturstigningen når 2 grader.
Derfor må det undre alle, at politikere og beslutningstagere stadig hænger i bremsen hvad angår helt nødvendige klimatiltag, hvis vi skal undgå de værste scenarier. Bare fra et ret økonomisk perspektiv giver det absolut ingen mening, at man ikke gør ALT hvad man overhovedet kan for at reducere udledningen af CO2, uden hensyn til evt. ”hellige køer” og misforståede hensyn til brancher og økonomiske interesser.
I 2019 kom klimaet øverst på dagsordnen i Danmark, EU og det meste af verden på grund af massive strejker, der råbte politikerene op så de kunne forstå det.
De store klima demonstrationer, der var forud for folketingsvalget og valget til Europaparlamentet i 2019, var afgørende med til at sætte klimaet øverst på den politiske dagsorden. Noget som man aldrig havde set før. Valget i 2019 blev ganske enkelt kaldt “klimavalget”. En omstændighed, der samtidig gik hårdt ud over de partier, der ikke havde opdaget, at vælgernes prioritering havde ændret sig.
Nu har vi en klimaminister, der siger, at ”vi skal have en klimapolitik, som 80 procent af danskerne kan se sig i” (dr.dk) Underforstået; vi skal endelig ikke gå for hurtigt frem.
I en Voxmeter måling fra august i år, mener 72 procent af danskerne – næsten tre ud af fire – at politikerne skal gøre mere for at håndtere klimaforandringerne. Adspurgt, hvad der er det mest alvorlige problem, verden står over for, svarer 61 procent ’klimaforandringer’. Det er altså ikke befolkningens holdning politikerne bør være i tvivl om.
De mange klimakatastrofer råber på fornyet folkelig opstand fra alle generationer som i 2019, hvis man skal påvirke politikere og beslutningstagere i samme grad som i 2019.
Forskningen er heller ikke i tvivl; protester virker, og det er sandsynligvis de unge der må gå forrest igen.
I 2019 talte Greta Thunberg på den største demonstration på dansk jord i dette århundrede; “Folkets Klimamarch” i København. Og hendes budskab var klart; vi bliver nødt til at være så ambitiøse i vores konkrete klimatiltag, at vi rent faktisk overholder Parisaftalens klimamål, så vi kan nå at bremse klimaforandringerne i tide. Det nytter ikke med halve løsninger.
Det er nok også de færreste voksne, der kan se deres børn og børnebørn i øjnene, og sige at vi gør nok – for det gør vi indlysende ikke. Klimakrisen er ikke en ting vi bare kan ordne i ro og mag hen af vejen, ”så alle kan være med”.
Vi har haft en pandemi og nu krigen i Ukraine, som skubbet klimakrisen ned af dagsordenen, men nu bliver vi nødt til at få klimaet tilbage suverænt øverst på alle dagsordener og alle områder. Al politik skal og må afspejle, at uden vi får styr på vores CO2-udledninger, er alle kommende generationer dømt til at leve i en verden med den ene katastrofe efter den anden; afgrøder der slår fejl verden over, kæmpe flygtningestrømme etc. med kaos til følge.
Folkeligt pres er afgørende for en mere ambitiøs klimapolitik
I et dansk studie fra 2021 konkluderer forskerne, at et pres fra klimabevægelser som Greta Thunbergs Fridays For Future, parret med et ønske mere bredt i befolkningen om handling for at bremse klimaforandringer, fik de politiske partier til at konkurrere om at sætte barren højt op til folketingsvalget i 2019. Med andre ord; Folkeligt pres er afgørende for en mere ambitiøs klimapolitik. (videnskab.dk)
Det er stadig ikke umuligt, at bremse de værste klimascenarier, men det kræver fornyet folkelig handling, der kan ryste inertien ud af det politiske system igen.
Som Det Internationale Energiagentur, FN og stort set samtlige klimaforskere siger, må al ny finansiering af fossile brændstoffer stoppe fuldstændigt, og erstattes af vedvarende energikilder.
Der skal komme langt mere aktive og seriøse regeringsprogrammer for forbedret energibesparelse og effektivitet samt rationel brug af energi hos industrielle, landbrugs-, transport-, bolig- og husholdningsbrugere.
Der er rent bogstaveligt ingen tid al spilde – og det kommer ganske enkelt ikke nok op i gear, før der kommer store samlede klimademonstrationer igen.
Relaterede artikler:
Klimaforandrende menneskelig aktivitet kan forårsage 1 milliard dødsfald ifølge nye beregninger
Folkeligt pres er vigtig for ambitiøs klimapolitik dokumenterer ny dansk forskning
Koralrev i Stillehavet har vist sig at kunne modstå opvarmningen af havene ifølge nyt studie
Mængden af plastik i havene har været overvurderet med mindst faktor 15 viser ny rapport
Simple duftstoffer under søvn gav et boost på 226 procent i hukommelse ifølge ny forskning
4 enkle og overraskende måder at leve længere og sundere på ifølge anerkendt professor
Amerika er på randen af endnu en borgerkrig – denne gang drevet af Donald Trump
Grøn geotermisk energi får måske stort gennembrud med ny type effektivt anlæg
Vejrtrækningsøvelse kan forbedre din hjerne og forhindre sygdomme skriver BBC
Kilder: Det Internationale Energiagentur, FN, dr.dk, videnskab.dk.
