Hvis vi skal gøre os håb om at bekæmpe klimakrisen i tide, må vi hjælpe havene og jordens største pattedyr, ifølge Den Internationale Valutafond (IMF).
En hval er mere værd end tusinder af træer, når det gælder om at reducere CO2 i atmosfæren.
Flere hvaler i havene kunne betyde et gennembrud i bekæmpelsen af klimaforandringer, lyder det fra IMF.
Hvaler lagrer enorme mængder CO2; i gennemsnit 33 tons i løbet af en hvals levetid
Men endnu vigtigere understøtter hvaler væksten af fytoplankton, der lagrer 40% af alt produceret CO2. Det er 4 gange mere en hele Amazonas. Mens hvaler er i live, nærer deres massive “fækalier” hele samfund af fytoplankton.
Bare 1 procents stigning af produktiviteten af fytoplankton, ville svare til 2 milliarder voksne træer. (World Economic Forum)
Der er altså flere gode grunde til at bevare og meget gerne udvide verdens kraftigt reducerede hvalbestande. Det kan blandt andet gøres ved at sætte ind overfor illegal overfiskning og forhindre forurening af havene.
IMF har ligefrem prissat hvaler; de anslår at værdien af en enkelt stor hval er omkring 12,5 millioner kr. værd.
Hvis vi hjalp hvalerne med at vende tilbage til deres antal før hvalfangsten, på op til 5 millioner (fra 1,3 millioner i dag), siger forskere, at hvalerne kunne opsuge 1,7 milliarder ton CO2 årligt.
I en præsentation til World Economic Forum viste økonom Dr. Ralph Chiami og hvalbiolog Michael Fishbach en økonomisk analyse af store hvaler som medvirkende til forebyggelse af klimaændringer.
Her dokumenterede de, at hvaler spiller en enorm rolle på grund af den enorme mængde afføring, der fodrer spredningen af planteplankton, eller fytoplankton – de marine alger, der ilter halvdelen af Jorden.
Fytoplankton er planter og bakterier, der opsamler CO2 i de øvre vandlag. Det bliver spist af dybhavets fisk om natten, når de vandrer mod overfladen. Og denne CO2 trækkes med fiskene ned i dybhavet om dagen, for så endelig at blive til såkaldt “marinesne”, der falder ned på bunden, hvor det lagres i flere tusind år. På den måde renses atmosfæren for CO2.
Det vurderes, at uden denne “klimapumpe” ville atmosfæren indeholde op mod 50 procent mere CO2.
Flere hvaler vil altså kunne hjælpe med til at køle verden ned i tide.
I øjeblikket er truslen mod hvaler: Forurening af havene (blandt andet plastic) – overfiskeri – stigende havtemperaturer, der mindsker deres fødesteder – og selvfølgelig kommerciel hvalfangst.
Overfiskeri betyder, at der er mindre mad til hvalerne. En sulten hval kan også have svært ved at se forskel på et stykke plastik og føde. Plastic i maven dræber hvalerne langsomt og pinefuldt.
Flere lande, herunder EU, satte for nyligt konkrete og ambitiøse mål om at frede langt større havarealer inden 2030. Det er især, når større dele af havene kan være i fred for menneskelig indblanding, at hvalerne er i stand genopbygge bestanden.
Et studie fra Den Internationale Valutafond konkluderede allerede i 2019, at hvalbeskyttelse skal være en topprioritet i den globale indsats for at tackle klimaforandringer. (BBC)
Forskere har givet et estimat for omkostningerne ved at beskytte hvalerne og dermed reducere mængden af CO2 i atmosfæren markant: 13 dollars pr. person årligt. (World Economic Forum)
Prioriteringen af havene er på ingen måde kun en idealistisk agenda længere. Det er tydeligt, at vi bør stræbe efter langt flere fredede havområder, hvis vi skal gøre os håb om at løse klimakrisen. Måske er det i virkeligheden hvalerne der skal redde os, og ikke omvendt.
Relaterede artikler:
Flere lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal inden udgangen 2030
Store flokke af blåhvaler er vendt tilbage til Antarktis og det er gode nyheder for klimaet
Dybhavet kan være en del af løsningen på klimakrisen og har hidtil uanede fiskebestande
Verdens sundeste koralrev har fået udvidet sit areal med 200 procent
Kilder: BBC, imf.org, weforum.org, time.com, nyhedscentrum.dk, bloomberg.com.
