Joe Biden klar med historisk ambitiøs klimaplan for USA efter valget

En gigantisk grøn vækstpakke på 2.000 mia. dollars indgår i planen

Joe Biden, der i alle meningsmålinger står til at vinde amerikanske valg med stor margin, er klar med en klimaplan, der kan få stor betydning ikke bare i USA, men i resten af verden.

Kodeordet er grønne investeringer med svimlende 12.500 milliarder kr. der i samme hug skal sparke gang i den amerikanske økonomi efter covid-19, og skabe nye jobs for den hårdt ramte befolkning.

Det er i lige så høj grad en jobplan som en klimaplan, og tanken er at samle USA igen efter corona, masseoptøjer og ikke mindst en præsident, der åbenlyst har spillet på og opildnet til splittelsen i befolkningen.

Joe Bidens klimaplan hedder meget mundret ”Bidens plan for at bygge en moderne, bæredygtig infrastruktur og en retfærdig fremtid med ren energi” og planen er grundstenen og topprioriteten i hele den Demokratiske valgkampagne.

Dermed har USA ligesom ligesom Europa fået klimaet øverst på den politiske dagsorden, godt hjulpet på vej af mange økonomers råd om at kombinere grønne omstillinger med jobskabelse og stimulering af økonomien ovenpå coronakrisen.

Buskabet i planen er ”stem for at sætte amerikanerne tilbage i arbejde med at installere millioner af solcellepaneler og titusinder af vindmøller, fremstille stål til disse projekter, fremstille elektriske køretøjer til verden og fragte dem fra amerikanske havne.” (The Guardian)

Modsat Donald Trump har Joe Biden stor erfaring med at få store lovpakker igennem i kongressen og har samtidig støtte fra store og indflydelsesrige interesseorganisationer.

Trump modtager ganske vist gigantiske beløb fra olie- og gasindustrien til sin valgkampagne, men donationer fra flere og flere organisationer og enkeltpersoner vælter i øjeblikket ind over Bidenkampagenen og dens fokus på klima, jobs og samling af USA. (New York Times)

Biden kan slå mange fluer på en gang med klimaplanen

At Joe Biden forsøger at række vidt og bygge bro i det meget splittede amerikanske samfund, tydeliggøres ved at mange af de nye job i planen ikke bare skal gå til nuværende arbejdere i olie-og gasindustrien, men i det hele taget sørge for masser af velbetalte og fagforenings sikrede job i den grønne omstilling.

Trump har formået at tale til den hvide middelklasses utilfredshed med globaliseringen og de deraf manglende amerikanske jobs og faldende lønninger – her er Bidens nye plan også et godt kort til at imødekomme den utilfredshed.

Det er samtidig hensigten, at 40 procent af klima-investeringerne skal komme dårligt stillede lokalsamfund til gode. (Zetland.dk)

Biden er inde og røre ved det kæmpe emne inden coronakrisen, som den voldsomt stigende ulighed udgør i USA.
Mange af de frustrationer og raceuroligheder der har været i USA i kølvandet på corona-krisen, udspringer i høj grad af den større og større skævvridning af det amerikanske samfund i de sidste årtier, hvor udhulingen af middelklassens lønninger har kørt sideløbende med en voldsom ophobning af rigdom hos store firmaer og enkeltpersoner.

Helt uagtet hvad planen kan gøre for at samle det splittede USA igen, så er ambitionsniveauet ganske enkelt så stort, at det vil have effekt på resten af verden, og måske afgørende kunne bremse klimaændringer på verdensplan.

Ikke bare vil Joe Biden igen have USA til at tilslutte sig Paris-aftalen, men også arbejde for, at USA sætter sig i front for at ændre klimapolitikker i hele verden.

USA vil sandsynligvis snart spille en afgørende rolle for klimaet

Planen omfatter blandet andet at gøre USA´s strømproduktion CO2 fri allerede i 2035 og hele USA CO2 neutralt i 2050.

En stor satsning på elbiler og en halv million nye ladestandere.

Det er en plan, der i sammenligning er ligeså ambitiøs som Roosevelts New Deal, der i sidste ende kom til at ændre hele den vestlige verdens økonomiske tænkning og udvikling.
Tidsrammen er ligeså ambitiøs som John F. Kennedys løfte om at USA skulle have en mand på månen inden udgangen af 1960érne. Det lykkedes som bekendt.

Man kan jo kun håbe på, at meningsmålinger og observatører får ret i det scenarie som er langt det mest realistiske; at Trump kommer til at tabe med historisk stor margin for en siddende præsident.

Verden kan måske godt begynde at vejre morgenluft se frem til et USA efter Trump. Et USA der pludselig giver mening igen, og måske ovenikøbet kan gå forrest på vigtige områder med sin enorme økonomi, know-how og indflydelse.

 

Relaterede artikler:

Danmark har næsten ubemærket fået verdens stærkeste klimalov ifølge BBCHar Danmark næsten ubemærket fået verdens stærkeste klimalov?

Ifølge BBC har Danmark fået verdens stærkeste klimalov, hvilket er gået lidt under radaren herhjemme.

”… one of the strongest laws of its kind in the world …” (BBC World News)

 

Økonomiske vismænd: Sæt gang i økonomien med større fokus på grøn omstilling

Vi  kan ifølge økonomer og poltikere “slå to fluer med et smæk”, og ende med at løse en krise, der på den lange bane er noget større end covid-19, nemlig klimakrisen og dens langt større konsekvenser..

Læs resten af …

 

 

Kilder: Zetland.dk, The Guardian, New York Times, politifact.com.