Nudging har sandsynligvis et stort potentiale til hurtigere at ændre menneskers adfærd, når det gælder om at skifte til mere bæredygtige vaner.
I stedet for at fortælle folk, hvad de skal gøre, har det ofte vist sig meget mere effektivt at arbejde sammen med den menneskelige natur og psykologi, når det kommer til adfærdsændringer.
Oplysning og tal og grafer om klimaforandringer fra forskere er ofte ikke nok til at få folk til at ændre adfærd. Ej heller skræmmekampagner der ofte bare får folk til at resignere.
Sagt med adfærdvidenskabens sprog, så viser forskningen, at adfærdsændringer i forhold til bæredygtighed og klimaforandringer ikke kun kræver flere fakta og information til at give ‘System 2’ tænkning – det vil sige langsom og bevidst ræsonnement. Det er også en udfordring, fordi en del af vores tænkning er domineret af forudsigelige mentale mønstre, gruppe tilhørsforhold og hurtig, automatisk adfærd – ‘System 1’ tænkning.
Nudging handler om at opfordre mennesker til at handle på bestemte måder, uden at være belærende. Der er stort potentiale i at regulere menneskers adfærd ved hjælp af nudging, både sundhedsmæssigt, økonomisk og i forhold til at få os til at passe på klimaet, mener adfærdsforskere og kampagnefolk. Nudging bliver ofte forklaret som et “kærligt puf i den rigtige retning”. (Faktalink.dk)
“At placere frugt i øjenhøjde er nudging. At forbyde junkfood er ikke”, lyder en professors definition af nudging i bogen ”Nudge”. Professor Richard Thaler modtog i 2017 Nobelprisen i økonomi for bidrag til forskningen i adfærdsøkonomi.
Verdens måske mest berømte nudge er fluen i pissoiret. Hvis man klistrer et lille mærke med en flue i pissoiret, vil der være op til 80% mindre spild, ved siden af pissoiret. (nudging.nu)
”De fleste mennesker ved godt, hvad de bør gøre. F.eks. hvad der er det sunde valg, men har måske alligevel svært ved at handle efter det, fordi de er styret af en dårlig vane, en afhængighed eller en travl hverdag, som gør, at de ikke får truffet de valg, de egentlig ønsker at træffe. Det kan f.eks. være, at de smider deres skrald i sandet på stranden i stedet for i skraldespanden, eller tager bilen i stedet for cyklen. Disse konkrete udfordringer har Københavns Kommune eksempelvis mødt med nudging-tiltag i form af talende skraldespande, der siger tak for skrald, når man kaster affald i dem, eller hyldestskilte til cyklister langs cykelstierne.” (Faktalink.dk)
Nudging kan givetvis bruges til at ændre adfærd omkring genbrug, transport, madspild, energiforbrug og i princippet på alle områder indenfor bæredygtig adfærd.
Det kan især bruges effektivt, når man står overfor et valg – online eller andre steder; for eksempel hvis den bæredygtige løsning står som standard og ikke som et aktivt tilvalg. Det vil beviseligt få langt flere til at tage ”det rigtige valg” – faktisk op mod 90 procent som forskellige forsøg og praktiske erfaringer viser.
Nedenstående video er et godt eksempel på effektiviteten af nudging:
Islington Town Hall i London er en af de offentlige instanser i Storbritannien, hvor man nu er gået i gang med at kortlægge forskellige områder, hvor man kan bruge nudging som et effektivt værktøj til at opnå at blive CO2 neutral i 2030. (BBC)
Måske skulle vi også herhjemme fokusere langt mere på at afdække alle de områder, hvor nudging kan medvirke til en CO2 reduktion og mere bæredygtig adfærd.
Hvis man i højere grad inddrager evidensbaseret adfærdsvidenskab vil man alt andet lige nå hurtigere i mål, hvilket de fleste er enige om er temmelig vigtigt for os allesammen.
Relaterede artikler:
Tænk hurtigt og langsomt: Ny forskning lærer os at bruge vores hjerne bedre
Den nyeste forskning afdækker, hvordan vores hjerne arbejder i to systemer, og hvordan vi kan blive bedre til at udnytte vores ganske imponerende og overraskende hjernefunktioner, der desværre til tider også laver de mest tåbelige valg…
Læs om Nobelpristageren Daniel Kahnemans banebrydende forskning …
Vores irrationelle hjerne: Har vi selv kontrol over vores beslutninger?
Nyere forskning viser, at der er en række skjulte kræfter og logikker på spil i rigtig mange af vores dagligdags store og små beslutninger. Det får os ofte til at træffe dårlige og uforklarlige valg – Men måske kan forskningen hjælpe os med at ændre nogle af disse mønstre…
Kilder: BBC, faktalink.dk, nature.com
