Kronik

Vladimir Putins ambition om at splitte Vesten og underminere demokratierne med krig og flygtningestrømme har fået den direkte modsatte virkning. Vesten, NATO og verdens demokratier står, modsat før krigen, nu i samlet flok i et modsvar, der kan ende med at knække Rusland og Putins stormagtsdrømme fuldstændigt.

Den pression Putin også har haft overfor Europa med hensyn til forsyningsafhængighed af russisk gas, vil nu sandsynligvis sætte endnu mere fart i den grønne omstilling, og desto mere underminere Rusland økonomisk.

Ruslands primære indtægtskilde kommer fra netop gas og olie. En indtægt der på den lange bane er truet af grøn energi, – og den udvikling vil kun accelerere under og efter krigen.

Splittelsen i den amerikanske befolkning, som Rusland igennem mange år har brugt mange ressourcer og et utal af beskidte metoder til at opnå, vil alt andet lige også blive mindre med den nye situation. Det er nu kun den yderste højrefløj og Trump, der kan finde på at tale i Putins favør.

I præsident Bidens tale til nationen i denne uge blev det klart, at USA er klar til “kamp for frihed hjemme og i verden.” Bidens popularitet er ellers presset af en stigende inflation og pandemien, men den nye situation i Europa har potentiale til at samle et splittet USA. Undervejs i talen var der stående ovationer fra hele Kongressen.

Budskabet var klart i Bidens tale: “Putin har forregnet sig. Han ville ryste verden og troede, at han kunne overtage Ukraine stort set uden kamp. Men han mødte en mur af modstand fra det ukrainske folk og fra den frie verden, som nu står mere samlet, end den har gjort længe.
– Når diktatorer ikke betaler for deres aggression, så bliver de ved – og så bliver prisen for os højere, sagde præsident Biden og lovede nye sanktioner mod det russiske styre.
– Putin vil aldrig svække den frie verdens beslutsomhed. Vi ser det hele klarere nu. Vi ser samling i Europa og blandt vores allierede. Vi ser en kamp mellem demokrati og et autoritært regime, sagde Biden.” (dr.dk)

Joe Bidens budskab var modsat sin forgænger i embedet klart og tydeligt i forhold til NATO og Europa. USA vil “forsvare vores allierede i NATO som Polen og de baltiske lande: Vi vil forsvare hver centimeter af NATO med al vores militære kraft”.

EU taler nu også igen med samlet stemme, modsat hvad Putin havde håbet. Selv ikke truslen om store flygtningestrømme og forsyningsusikkerhed har splittet EU – tværtimod. Der er en klar samlet forståelse for, at den situation verden står i nu ikke kun er et spørgsmål om Ukraine, men om en hel verdensorden, hvor demokratier står overfor autoritære kræfter; hvor en mand, mod befolkningers interesse kan kaste lande ud i krig.

Demokratier er langt fra fuldkomne, og demokrati er ikke løsningen på alle problemer. Alligevel har historien entydigt vist, at folkestyret over lang tid giver mere fred, frihed og fremgang end alternativerne.

Det er ikke ofte, at man finder lovmæssigheder i international politik. Men én ting står altid fast. Demokratier går ikke i krig mod demokratier. Verdenshistorien har ganske enkelt ikke eksempler på det. Frie valg, en velfungerende retsstat etc. bringer ikke kun frihed til den lokale befolkning, men skaber samtidig et bolværk mod aggressioner over for andre samfund med demokratiske institutioner.

Det er indlysende, at hvis Putin havde haft noget modspil i Rusland ville det aldrig være kommet så langt som nu, hvor den magtgale russiske leder ikke bare er i gang en uhørt krig, der strider mod grundlæggende internationale regler, men også er i gang med at ødelægge sit eget og et andet land i mange år fremover.

Putins aggressive fremfærd har rystet verden, men også sat tingene i det helt store perspektiv, – og nu er det Putin som må ryste overfor Vestens og demokratiernes for ham uventede handlekraft og modstand.

De lande- og partipolitiske splittelser, der har været i Vesten fejes til side stillet overfor den ekstreme situation. Det er dog samtidig vigtigt at have forståelse for, at USA og NATO ikke kan gå ind og direkte hjælpe Ukraine militært. Overhovedet at risikere en direkte stormagtskrig er der heldigvis ingen af parterne der er parate til.