Thwaites-gletsjeren har nået sit tipping point og kan medføre store vandstigninger

Thwaites-gletsjeren har passeret sit tipping point

Ny forskning og data har kastet lys over den alarmerende acceleration af is-tab på flere gletsjere i Antarktis, hvilket giver betydelige bekymringer for globale havniveauer og klimapåvirkninger.

Milliarder tons is smelter hvert år fra Thwaites-gletsjeren, der befinder sig i det vestlige Antarktis – gletsjeren har trukket sig 14 kilometer tilbage siden slutningen af 1990’erne. Ny forskning viser klare indikationer på, at gletsjeren har nået sit “tipping point” – det vil sige har passeret en grænse, hvor processen ikke kan gå tilbage igen.

Især en undersøgelse tegner et chokerende billede af Vestantarktis Thwaites-gletsjer, den såkaldte “dommedagsgletsjer”. Hvis Thwaites-gletsjeren kollapser kan det betyde, at havet stiger med 70 centimeter. (dr.dk)

Et gletsjer kollaps, refererer typisk til en hurtig og ofte dramatisk ændring i gletsjerens struktur og stabilitet, som kan føre til massive tab af is

Thwaites- og Pine Island-gletsjerne i Vestantarktis, ofte omtalt som “Dommedagsgletsjeren” og dens nabogletsjer på grund af deres potentielle indvirkning på havniveaustigning, mister is med hastigheder, der ikke er set i de seneste 5.500 år.

Ydermere fungerer Thwaites-gletsjeren som en prop der holder holder den bagvedliggende vestantarktiske iskappe tilbage. Når gletsjeren forsvinder kan det betyde havvands stigninger på op til 3 meter. Det er dog vigtigt at påpege, at dette ikke sker i løbet af de næste årtier, men snarere over de næste 100-200 år.

“Gletscheren er vigtig, ikke kun på grund af dens bidrag til havniveaustigningen, men fordi den fungerer som en prop i flasken, der holder et bredere isområde tilbage bagved,” udtaler Julia Wellner, ledende forsker på Thwaites Offshore Research-projektet, eller THOR, et internationalt samarbejde, hvis teammedlemmer er forfattere til den nye undersøgelse. “Hvis Thwaites er destabiliseret, så er der potentiale for, at al isen i Vestantarktis bliver destabiliseret.” (EurekAlert)

Flydende ishylde ved Antarktis

Den hurtige smeltning understreger en afvigelse fra tusinder af års relativ stabilitet, tilskrevet opvarmningen af havvand under de ishylder, som disse gletsjere hviler på.

Udover disse fund har tre gletsjere nær spidsen af Den Antarktiske Halvø – Hektoria, Green og Crane-gletsjerne – vist hidtil uset is-tab på grund af usædvanligt varme havtemperaturer og opbrydning af havis. Hektoria-gletsjeren har for eksempel firdoblet sin glidningshastighed og mistet 25 kilometer is fra sin front på bare 16 måneder. Dette is-tab blev katalyseret af store bølger, et resultat af den tilbagetrækkende havis, der rammer en kystlinje, som normalt er beskyttet, hvilket viser den direkte indvirkning af stigninger i havtemperaturen på gletsjernes stabilitet.

Desuden har Østantarktis, som længe er blevet betragtet som mere stabil end sin vestlige modpart, også vist tegn på betydeligt is-tab. Detaljeret kortlægning af isens hastighed og elevation har afsløret, at en gruppe af gletsjere i denne region, herunder den massive Totten-gletsjer, er begyndt at miste stigende mængder is i løbet af det sidste årti. Totten-gletsjeren alene indeholder nok is til at hæve havniveauer med mindst 3 meter, hvilket understreger potentialet for udbredte kystændringer globalt.

Disse udviklinger fremhæver det kritiske behov for øget opmærksomhed og yderligere forskning i disse gletsjeres adfærd og deres indvirkning på globale havniveauer. Accelerationen i is-tab på tværs af både Vest- og Østantarktis præsenterer klare beviser på klimaændringers indvirkning på kontinentets ishylder og gletsjere, med potentielle vidtrækkende effekter på globale havniveauer og miljømæssig stabilitet.

 

Der er måske stadig tid til at forhindre sammenbruddet af den vestantarktiske iskappe

Ronne-Filchner ishylden

Vi kan, ifølge nogle forskere stadig nå at forhindre sammenbruddet af den vestantarktiske iskappe – hvis vi handler hurtigt med at holde den fremtidige opvarmning af Jorden i skak.

Selvom det kan synes for sent at sænke eller stoppe tilbagetrækningen af WAIS (Vestantarktis’ isdække) i områder, hvor havhulerne under ishylderne allerede er “varme”, er det uundgåelige forfald af hele WAIS ikke så sikkert, ifølge forskere. Der er også regioner, hvor ishyldehulerne i øjeblikket er “kolde”.

Ross- og Ronne-Filchner er Jordens største ishylder og støtter og stabiliserer i øjeblikket store regioner af is i det indre af Vestantarktis. Havhulen, der ligger under Ross ishylde, er kold, generelt karakteriseret ved temperaturer på eller under minus 1,8°C.

En nylig isdække-modellerings undersøgelse viser, at disse store ishylder og WAIS vil forblive stort set intakte under lav-emissions scenarier som sigter mod at holde opvarmningen tæt på eller under 2°C over førindustrielle værdier. (The Conversation)

Eksperimenter ved hjælp af modellerne indikerer, at et klimascenarie i overensstemmelse med målene i Paris-aftalen stadig kan begrænse det samlede bidrag til havniveaustigningen fra den antarktiske iskappe til 12 – 44  centimeter inden år 2100.

 

Relaterede artikler:

Risiko for tredobling af globale skader ved havvandsstigninger viser ny rapport

Hvordan fortidens tænkere og nutidens psykologi kan guide os til det gode liv i en tid med klimakrise og krig

Fra New York til Jakarta – mange kystbyer synker hurtigere end stigningen af havniveauer

Klimaangst hos generation Z er reel og kræver handling ifølge ny forskning

Misinformation genereret af kunstig intelligens: 3 færdigheder til at hjælpe dig med at spotte det

Genplantede skove beskyttede USA´s øst-stater mod varmestigning viser ny forskning

Europæisk land foreslår oprettelse af FN-ekspertgruppe om styring af solens varmestråling

AI kan udgøre en trussel på ‘udryddelsesniveau’ for menneskeheden advarer ny rapport til den amerikanske regering

 

Kilder: CNN, dr.dk, EurekAlert, earth.com, The Conversation.