Vigtig og stor aftale om biodiversitet blev indgået på FN konferencen i Canada

Aftalen er “en sejr for mennesker og planeten”, ifølge WWF

196 lande ratificerede en omfattende aftale  om at beskytte 30 % af planeten inden 2030, genoprette 30 % af beskadigede økosystemer og fordoble ressourcerne til beskyttelse af naturen.

Forhandlerne nåede en historisk aftale på, FN’s biodiversitets konference, som vil repræsentere den mest betydningsfulde indsats for at beskytte verdens landområder og oceaner og levere afgørende finansiering til at redde biodiversiteten i udviklingslandene, skriver ABC News.

Aftalen er kommet i stand i lyset af, at biodiversiteten falder på verdensplan med en hastighed, som aldrig er set før i menneskehedens historie. Forskere har fremskrevet, at en million planter og dyr er i risiko for at uddø, mange inden for årtier. Den sidste udryddelses begivenhed af den størrelsesorden var den, der dræbte dinosaurerne for 65 millioner år siden. (New York Times)

FN´s biodiversitets konference, COP 15 blev afholdt i Montreal af de fælles værter Canada og Kina.

“Det er et enormt fremskridt” udtaler Canadas klimaminister Steven Guilbeault

Vejen har været lang og kaotisk, men efter fire års forhandlinger vedtog de mange lande den 19. december endelig en historisk aftale for at forsøge at tackle den gigantiske udfordring med planetens kollapsende biodiversitet.

Verdens ledere forpligtede sig til at tage “uopsættelige foranstaltninger” for “at standse og vende tabet af biodiversitet” inden udgangen af ​​årtiet ved at beskytte 30 % af planeten, genoprette 30 % af økosystemerne, halvere risiciene forbundet med pesticider og fordoble den globale finansiering til naturbeskyttelse, skriver den franske avis Le Monde.

“Vi har i vores hænder en aftale, som jeg tror kan vejlede os, når vi alle arbejder sammen for at standse og vende tabet af biodiversitet og sætte biodiversiteten på vej til genopretning til gavn for alle mennesker i verden,” sagde den kinesiske miljøminister Huang Runqiu, før aftalen blev vedtaget til begejstrede klapsalver. “Vi kan være virkelig stolte.”

Aftalen opfordrer også til at rejse 200 milliarder dollars inden 2030 til biodiversitet fra en række kilder og arbejde på at udfase eller reformere subsidier, der kan give yderligere 500 milliarder dollars til naturen. Som en del af finansieringspakken anmoder rammen om at øge de penge, der går til fattige lande til mindst 20 milliarder dollars årligt frem mod 2025. Det tal vil derefter stige til 30 milliarder dollars hvert år frem mod 2030.

“Mange af os ønskede flere ting i teksten og mere ambition, men vi fik en ambitiøs pakke,” sagde Canadas miljø- og klimaminister Steven Guilbeault. “Vi har en 30X30 aftale. Hvem ville have troet for seks måneder siden, at vi kunne nå en 30X30 aftale i Montreal? Vi har en aftale om at standse og vende tabet af biodiversitet, at arbejde på genopretning, at reducere brugen af ​​pesticider. Det er et enormt fremskridt.” (abcnews.com)

I WWF International kalder generaldirektør Marco Lambertini aftalen for en ”exceptionel bedrift”, der ”en sejr for mennesker og planeten.” (altinget.dk)

Mens mange videnskabsmænd og aktivister har presset på for endnu stærkere foranstaltninger, signalerer aftalen, som omfatter overvågningsmekanismer, som tidligere aftaler har manglet, et klart stigende momentum omkring spørgsmålet om biodiversitet, skriver New York Times.

Selvom der således også lyder kritik af aftalen, er det overordnet en aftale omkring biodiversitet, hvis omfang aldrig er set før.

Læs evt. hele aftalen her.

 

Relaterede artikler:

50 lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens hav- og landareal inden udgangen af årtiet

Cambridge studie: Naturen er ofte mere værd økonomisk når den overlades til sig selv

 

Kilder: New York Times, The Guardian, altinget.dk, Le Monde, unep.org.