De nye naturnationalparker kommer sandsynligvis til at ligge disse steder

I Naturnationalpark Tranum får man 2700 ha fredet natur

Naturnationalparkerne er et et afgørende skridt for biodiversiteten, og de giver samtidig adgang til store og vilde naturoplevelser, ifølge WWF.

“Det er et stort positivt skridt for dansk natur. Natur- og biodiversitetspakken kommer til at gøre en forskel for de truede danske arter og de sårbare naturtyper, og samtidig får danskerne adgang til mere vild natur og flere store naturoplevelser,” udtaler Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. (wwf.dk)

Danskerne kan se frem en masse store fredede naturområder, hvor man kan komme og opleve smukke scenarier og gå på opdagelse i uberørt natur. For selvom det bliver fredet natur vil offentligheden stadig have adgang.

Placeringen af 2 nye natur nationalparker ligger allerede fast, og er Fussingø ved Randers og i Gribskov i Nordsjælland.

Fussingø ved Randers er allerede vedtaget som Naturnationalpark

Miljøminister Lea Wermelin har desuden løftet sløret for, hvor de 3 næste kommer til at ligge og det er; Almindingen på Bornholm, Stråsø mellem Herning og Holstebro og Tranum ved Jammerbugt. (naturstyrelsen.dk)

”Naturen har brug for mere plads. Tusindvis af dyre- og plantearter er i fare for helt at uddø herhjemme. Her er nye naturnationalparker en del af svaret på at vende tilbagegangen. I naturnationalparkerne får vi en vildere natur, og danskerne får mere spændende naturoplevelser. Vi har afsat 888 millioner kroner på årets finanslov til at give naturen det historiske løft, der er brug for,” udtaler miljøminister Lea Wermelin.

Ifølge Verdensnaturfonden et er godt bud på de øvrige natur nationalparker; Skagens Odde, Læsø, Hanstholm Vildtreservat, Rold Skov og Rebild Bakker, Skjern Å, Harrild Hede, Filsø og Kærgaard Klitplantage, Hindemade og Pamhule Skov, Lillebælt, Bidstrup Skovene, Melby Overdrev og Tisvilde Hegn, Vestamager, Hammermølle Skov og Teglstrup Hegn, og endelig Øresund.

På opdagelse i uberørt natur (Billede: Naturstyrelsen)

Det er vigtigt, at man også tænker i havområder når det gælder fredet natur. Selvom det pt. ikke ligger i lovgrundlaget, burde man ifølge WWF også frede Lillebælt og Øresund i højere grad end det er tilfældet i dag.

”Danmark skal også have en havplan med fredede områder, hvor dyrelivet kan udvikle sig ligesom i skovene, så vores børn er sikret fed havnatur og fisk på bordet i 2030,” udtaler Bo Øksnebjerg fra WWF.

Verdensnaturfondens anbefalinger bygger på forskningsbaseret viden om, hvordan vi får mest mulig biodiversitet for pengene.

Danmark har i forvejen kun 5 nationalparker som er henholdsvis Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Thy, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Nationalpark Skjoldungernes Land og Nationalpark Mols Bjerge.

Danmark er i øvrigt absolut bundskraber i Europa med kun omkring 5 procent fredet natur. Derfor kan de nye naturnationalparker “være begyndelsen på enden for biodiversitetskrisen” ifølge Danmarks Naturfredningsforening. (dn.dk)

Vi har i de sidste mange år mistet arter i et uhyggeligt tempo, og en femtedel af danske arter er truede. Der er ganske enkelt for lidt vild skov, og det kan de nye natur nationalparker lave om på. Samtidig får alle de naturelskende danskere og turister adgang til flere vilde naturoplevelser.

 

Relaterede artikler:

Australien freder havområde dobbelt så stort som Great Barrier Reef

Flere lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal inden udgangen 2030

Stor Cambridge analyse: Naturen er ofte mere værd når den passer sig selv

Er det tid vi grundlæggende revurderer vores forhold til naturen?

Endnu flere lande sætter ambitiøse klimamål – men hurtigere handling kræves

Skovbadning er det nye universalmiddel læger anbefaler til krop og sind

Fra gold græsørken til farverig haveeng – tips til den vilde have

 

Kilder: Naturstyrelsen, wwf.dk, denoffentlige.dk, nyheder.tv2.dk, dn.dk, danmarksnationalparker.dk.