”Red hvalerne” er uden tvivl den største succeshistorie i naturgenopretningens historie, og til gengæld kan havets kæmper nu hjælpe med at redde planeten mod klimaændringer, skriver CNN.

Engang jaget til randen af udryddelse, laver disse storslåede væsener et robust comeback – det gælder især pukkelhvaler, men også hvalarter som blåhvalen og finhvalen. Deres genopståen bringer mere end blot økologisk balance; den varsler også en vital, men ofte overset, strategi i kampen mod klimaændringer gennem sekvestrering og lagring af CO2.

Genopretningen af hvalbestandene understreger effektiviteten af indsatser for global naturbevaring, ikke kun i at forhindre udryddelsen af disse storslåede væsener, men også i at genoprette deres antal til næsten historiske niveauer.

 

En hvals evne til at fange CO2 fra atmosfæren er lig med tusindvis af træer

Hvaler med deres kolossale størrelse og lange levetid, spiller en væsentlig rolle i havets kulstofcyklus. Forskere har anslået, at en hvals evne til at fange kulstof fra atmosfæren er lig med tusindvis af træer. Gennem deres liv akkumulerer de kulstof i deres kroppe, meget ligesom landjordens træer og planter. Når de dør, synker deres massive kroppe til havbunden, hvilket effektivt fjerner CO2 fra den atmosfæriske cyklus i århundreder, hvis ikke årtusinder. Denne proces bidrager til reduktionen af planetopvarmende CO2-udledninger, hvilket gør hvalerne til en essentiel komponent i vores planets naturlige system for kulstofsekvestrering. Kulstofsekvestrering refererer til processen, hvor CO2 (kuldioxid) fra atmosfæren fanges og opbevares for at reducere eller forsinke klimaændringer.

Desuden faciliterer hvaler væksten af fytoplankton, mikroskopiske planter, der danner grundlaget for havenes fødekæde. Gennem deres fodringsvaner redistribuerer hvalerne næringsstoffer i havene. Deres bevægelser fra dybderne til overfladen (kendt som “hvalpumpen”) og deres ekskrementer stimulerer væksten af fytoplankton. Fytoplankton fungerer ikke kun som en kritisk fødekilde for marint liv, men spiller også en afgørende rolle i CO2-opsamling. Disse små organismer bidrager til mindst 50% af al iltproduktion på Jorden og absorberer betydelige mængder kuldioxid fra atmosfæren. Ifølge forskningen vil bare 1 procents stigning af produktiviteten af fytoplankton, svare til 2 milliarder voksne træer.

Nylige studier har kastet lys over omfanget af denne indvirkning. Fordelene ved kulstofsekvestrering af en enkelt hvals levetid er monumentale, og den globale hvalpopulation, som tæller i hundredtusinder, repræsenterer et betydeligt potentiale for fjernelse af kuldioxid. Ved at øge hvalpopulationerne kan vi forbedre oceanets kapacitet til at absorbere og lagre kulstof, hvilket tilbyder en naturlig buffer mod klimaændringer.

Genopblomstringen af hvalpopulationer er et håbets fyrtårn, der demonstrerer naturens modstandsdygtighed og evne til genopretning. Det understreger vigtigheden af at bevare og genoprette marine økosystemer ikke kun for deres iboende værdi, men også for deres kritiske rolle i afbødningen af klimaændringer. Internationale politikker og bevaringsstrategier, der beskytter og fremmer væksten af hvalpopulationer, kan forstærke disse naturlige klima løsninger.

 

 

Fortsat indsats er nødvendig og fortsat vækst af hvalbestande er guld værd for klimaet

Det er værd at bemærke, at mens mange hvalarter har oplevet betydelige fremskridt i genopretningen af deres populationer, er arbejdet med at beskytte hvaler langt fra slut. Klimaændringer, forurening, skibstrafik og fiskeredskaber udgør stadig alvorlige trusler mod hvalers velbefindende. Fortsatte globale bevaringsindsatser er afgørende for at sikre disse arter langsigtet overlevelse. Hvis vi hjælper hvalerne med at vende tilbage til deres antal før hvalfangsten, siger forskere, at hvalerne kunne opsuge så meget som 1,7 milliarder ton CO2 årligt, og dermed bidrage væsentligt til bekæmpelsen af klimaændringer.

Mens menneskeheden kæmper med den skræmmende udfordring, som klimaændringerne udgør, fremstår genoplivningen af hvalpopulationer som en unik og kraftfuld allieret. Ved at beskytte disse kæmper og deres levesteder, bevarer vi ikke kun biodiversiteten i vores oceaner, men udnytter også en potent kraft i vores bestræbelser på at stabilisere planetens klima.

 

Relaterede artikler:

Flere lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal inden udgangen 2030

Gode klimanyheder at store flokke af blåhvaler vender tilbage til Antarktis

Hvaler kan bremse klimakrisen ifølge IMF – og her er årsagerne

 

Kilder: CNN, IMF, BBC, British Antarctic Survey.