De store hjælpepakker under coronakrisen og de mange penge til grøn omstilling betyder ikke, at der som mange tror, er en stor regning der venter os allesammen. Måske ligefrem tværtimod.
Mange mennesker er bekymrede for, at statens store udgifter kan belaste fremtidige generationer med en lammende gæld, der skal tilbagebetales.
Det er dog vigtigt at forstå, at sådan hænger nationaløkonomi ikke sammen. For at sige det kort, så kommer staten faktisk aldrig til at mangle penge.
Økonom Stephanie Kelton, forfatter af bogen ”The Deficit Myth” forklarer på BBC, at vi er nødt til at gentænke vores holdning til offentlige udgifter. Principperne i den moderne monetære teori viser faktisk, hvordan vi kan navigere os ud af krisen.
”Det er vigtigt at vi ånder lidt op og begynder at se på regeringers brug af penge på en ny måde” (BBC)
Underskud betyder noget, men ikke på den måde vi tror. Det er ikke et udtryk for finansiel uansvarlighed.
Den største fejl vi laver er at tænke på statens husholdning som vores egen husholdning.
Husholdninger og virksomheder kan løbe tør for penge. Det kan staten ikke.
Nøgleprincippet i moderne monetær teori er at forstå, at regeringer der har deres egen suveræne møntfod som USA, Japan eller Danmark aldrig kan løbe tør for penge. De vil aldrig få regninger som de ikke har råd til at betale.
Faktisk behøver regeringer hverken sætte skatten op eller låne penge for at finansiere statens udgifter.
Mange mennesker bekymrer sig om, at staten på en eller anden måde, før eller siden må betale gælden tilbage – og at dette vil blive en voldsom byrde for kommende generationer.
Et godt historisk eksempel, hvorfor dette ikke er tilfældet er 2. verdenskrig og tiden derefter.
Under 2. verdenskrig udvidede eksempelvis den amerikanske regering sine udgifter voldsomt. Underskuddet og gælden voksede markant.
Men perioden efter verdenskrig og de efterfølgende generationer oplevede årtier med historisk uset velstand. Herhjemme var perioden også præget af en enorm stigning i velstand og desuden opbygningen af velfærdstaten.
Den økonomiske acceleration sat i gang af de udvidede udgifter gjorde faktisk en ende på Den Store Depression.
Vi tager fejl, når vi tror en evt. gældsætning hos staten er ensbetydende med en form for personlig gældsætning, og at vi derfor vil være på spanden på grund af statens gæld.
“Det er ganske enkelt en forkert antagelse” forklarer en af verdens førende økonomer, Stephanie Kelton på BBC.
Vi er vant til at tro, at indkomne skattebetalinger er statens basis for at betale sine regninger, og sådan forholder det sig ikke. Faktisk kan staten ikke bruge de penge som den opkræver i skat til at betale sine regninger.
Skatter gør noget helt andet; ved at beskatte os, samtidig med at staten bruger penge, giver det staten rum til til at bruge penge, så vi kan få mere offentlig service uden at få inflation.
Faktisk har staten den samme udgiftskapacitet med nul kroner på kontoen, som den ville have med en billion kr. forklarer Kelton.
Alle statens udgifter bliver betalt med skabelsen af nye penge ved at kreditere konti med nye digitale kroner.
Der er dog en grænse – og denne grænse hedder inflation. Det moderne monetær teori gør er at centrere inflation i budget processen, så vi alle er bedre beskyttet mod risikoen for inflation.
Kelton fortsætter: “… somme tider tror regeringer, at når underskuddet og gælden er steget, er de nødt til at lave nedskæringer og besparelser. Investeringer og offentlig service forringes af frygt for budgetunderskud, og det er dyrt for os alle sammen.
Men målet er ikke et balanceret budget, ifølge Kelton. Målet er en afbalanceret økonomi, og hvis regeringen ret konstant bruger sit budget til at levere en god økonomi, vil tallet for neden i budgettet i slutningen af finansåret ikke have nogen reel betydning.
Det der betyder noget, er at budgettet bliver brugt til at skabe en sund økonomi, der er retfærdig og giver velstand for størstedelen af befolkningen. (BBC: Why we need to debunk the ‘deficit myth’)
Dertil kommer, at Danmark har en af de stærkeste økonomier i Europa, som man kan læse om i nedenstående artikel.
Kort fortalt behøver man ikke bekymre sig voldsomt over de stigende offentlige udgifter under coronakrisen. At vi fremover bruger endnu flere penge på grøn omstilling for at kickstarte økonomien er desuden, efter alle økonomer og eksperters mening kun en virkelig god ide. Vi kan bruge en krise til at at løse en, der er endnu større og mere langsigtet end covid-19; den store udfordring med klimaforandringer.
Indsatsen mod coronakrisen og klimakrisen kan faktisk ses som en enestående mulighed for både, at bekæmpe klimaændringer mere effektivt og samtidig bevare og endda forbedre vores samlede økonomi.
At kriser har afstedkommet gennembrud i tilsyneladende uløselige problemer er historisk set nærmere reglen end undtagelsen. Coronakrisen har allerede haft indflydelse på den måde vi arbejder og forholder os til naturen på, og vil sandsynligvis betyde en meget hurtigere vej til at hindre for voldsomme klimaforandringer.
Relaterede artikler:
Økonomiske vismænd: Sæt gang i økonomien med større fokus på grøn omstilling
Vi kan ifølge økonomer og poltikere “slå to fluer med et smæk”, og ende med at løse en krise, der på den lange bane er noget større end covid-19, nemlig klimakrisen og dens langt større konsekvenser..
Hvis man tror staten mangler penge ovenpå coronakrisen er der en overraskelse på vej
Det er for mange et overraskende og opløftende faktum, at Danmarks økonomi er misundelsesværdig kernesund, selv ovenpå coronakrisen. Det giver nogle oplagte muligheder for en omfattende og lukrativ grøn genstart af økonomien ifølge erhvervslivet og eksperter…
Kilder: BBC, saxo.com, dr.dk, The Deficit Myth – Stephanie Kelton
