EIB stopper finansiering af fossile brændstoffer og vil investere 1,2 billioner euro i klima og biodiversitet

European Investment Bank i Luxembourg

1200.000.000.000 euro og et markant skifte i investeringer.

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har godkendt en ny investeringsplan og har en klar ambition om at blive en klimabank.

EIB sigter efter at halvdelen af alle deres investeringer skal gå til klimahandling og grønne aktiviteter inden 2025.

Helt præcist skal de 1,2 billioner euro gå til projekter, der fokuserer på bæredygtighed, biodiversitet og klima.

Trods modstand fra enkelte medlemslande blev EU´s finansministre for nyligt enige om at udfase EIB´s udlån til olie og gas projekter allerede fra næste år.

EIB er den største multilaterale finansielle institution i verden og bliver altså nu en af ​​de største udbydere af klimafinansiering.

”Banken afslutter finansieringen af ​​fossile brændstoffer og lufthavnens udvidelser inden udgangen af ​​2022, men fortsætter med at støtte store vejbygningsprojekter.” (climatechangenews.com)

EIB’s præsident Werner Hoyer udtaler, at bankens beslutning var “et kvantespring i dens ambition”.

”Vi stopper med at finansiere fossile brændstoffer, og vi vil lancere den mest ambitiøse klima investeringsstrategi for enhver offentlig finansiel institution overalt”.

EIB’s præsident Werner Hoyer

EU´s finansministre kom samtidig med en officiel opfordring til alle verdens multilaterale banker, herunder Verdensbanken og Asian Development Bank, om at udfase al finansiering af projekter med fossile brændstoffer.

EIB’s bestyrelse forpligter sig til at tilpasse alle finansieringsaktiviteter til målene og principperne i Paris-klimaaftalen inden udgangen af ​​2020 og lover at anvende et “do no significant harm”” -princip i hele sin portefølje. (climatechangenews.com)

Johannes Schroeten, der forsker i internationale finansielle institutioner udtaler til Climate Change News, at EIB´s plan er “et stort skridt i retning af at transformere EIB til en EU-klimabank ” og tilføjer:

”Nu forventer vi, at handling følger. Fuld implementering og gennemsigtig rapportering af fremskridt vil være nøglen til at gøre dette til en guldstandard som andre banker kan følge.”

Schroeten siger samtidig, at EU-medlemslandene bør signalere deres støtte til EIB’s plan ved at tilføre banken ny kapital for  “at styrke dens afgørende rolle i et grønt opsving i EU og udover Europa”.

At de store internationale banker sætter ambitiøse klimakrav i deres investeringer, er samtidig med til at sende et stærkt politisk signal til den private sektor, og vil højst sandsynligt skabe yderligere momentum i grøn omstilling og grøn genopretning.

 

Relaterede artikler:

EU sætter markant højere klimamål og Kina forventes at følge efter

Kommissionsformand Ursula von der Leyen annoncerede i denne uge markant højere klimamål for EU – og nu følger Kina endelig efter…

Læs resten af …

 

 

Grøn genopretning er ifølge Den Internationale Valutafond en god forretning for alle og en historisk mulighed

For at undgå økonomisk recession og voldsomme klimaforandringer skal verdens beslutningstagere handle for at fremme en “grøn genopretning” lyder det fra Den Internationale Valutafond (IMF).

 

 

 

Kilder: climatechangenews.com, Europarådet, eib.org, researchprofessionalnews.com.