Kina planter skove på størrelse med Belgien – hvert år de næste fem år i træk – og målet er større

Kina går All In på plantning af skove

Kina er af flere grunde stærkt kritiseret internationalt. Landet har dog også evnen til at handle stort, når det gælder plantning af skove, der skal opsuge CO2 styrke biodiversiteten.

Kinesiske embedsmænd har orienteret om en massiv grøn kampagne, der vil skabe skove på størrelse med Belgien hvert år i de næste fem år i træk.

Derudover vil landets nationalparker og skovsystemer blive udvidet og nye grønne korridorer skal oprettes for at genforbinde bestande af vilde dyr. (goodnewnetwork.org)

Træplantning har længe været kernen i Kinas miljøbestræbelse, og er en vigtig del af planerne om at bringe kulstofemissionerne ned til netto nul i 2060.

Det er også nødvendigt, da Kina er verdens suverænt største udleder af CO2 og tegner sig for omkring 28 procent af verdens CO2-udledning.

Kinas aggressive politik med at plante træer spiller sandsynligvis en væsentlig rolle i at dæmpe dets klimapåvirkninger. (BBC)

De enorme træplantningsprojekter, kombineret med den overraskende klimaaftale med USA i sidste måned er tegn på, at Kina er i stand til at rykke sig og handle på klimaområdet. Klimaaftalen kom i stand, på trods af de to supermagters mange og alvorlige uoverensstemmelser på eksempelvis sikkerhedsområdet.

Det handler også om jorderosion og større biodiversitet

De 35.000 kvadratkilometer, der skal plantes hvert år vil blive koncentreret i det nordlige og vestlige Kina i områder, der er risiko for tørke.

Projektet er således også med til at forhindre jorderosion, og samtidig forhindre at flere dyrearter uddør – såsom eksempelvis den siberiske tiger, der forventes at få langt bedre levebetingelser med det grønne kæmpeprojekt.

“I 2035 vil kvaliteten og stabiliteten af ​​nationale skove, græsarealer, vådområder og ørkenøkosystemer være blevet omfattende opgraderet,” udtalte Li Chunliang, næstformand for statens skovbrugs- og græsarealer. (Reuters)

Efter ødelæggelsen af ​​store økosystemer på grund af årtiers voldsom økonomisk vækst, har Kina lovet at skabe “økologiske sikkerhedsbarrierer” og beskytte en fjerdedel af sit samlede territorium mod menneskelig indgreb.

Det er et ambitiøst projekt, men meget der tyder på, at landet rent faktisk vil nå målet, da Kina allerede nu er dækket af omkring 23 procent vild natur.

Til sammenligning udgør under 10 procent af Danmarks areal beskyttet natur. Det står i kontrast til resten af Europas, hvor tallet ligger på 26 procent. (nyheder.tv2.dk)

Plantning af træer udgør stadig den langt mest effektive metode til opsamling af CO2, og gigantiske træplantningsprojekter er allerede sat i gang flere andre steder i verden. Det gælder også lande som Pakistan, Indien og store dele af Mellemøsten, der bliver hårdt ramt af klimaforandringerne. Saudi-Arabien annoncerede eksempelvis i foråret et enormt træplantnings projekt på 50 milliarder træer.

 

Relaterede artikler:

USA og Kina laver overraskende klimaaftale: Hilses velkommen af eksperter og statsledere

50 milliarder nye træer i Mellemøsten: Verdens største træplantning er nu sat i gang

Plantning af træer i stor skala vil kunne udligne årtiers udledning af C02

Det er faktisk muligt at hive CO2 ud af atmosfæren – og du kan selv gøre noget der batter

Verdens største fabrik til at trække CO2 ud af luften og lagre det dybt under jorden er lige startet på Island

Flere lande sætter mål om at beskytte 30 procent af verdens land- og havareal inden udgangen 2030

 

Kilder: BBC, Reuters, goodnewsnetwork.org, abc.net.au, nature.com, nyheder.tv2.dk.