Vores håndtering af klimakrisen mangler en vigtig faktor, lyder det fra flere forskere og en række britiske lovgivere.
Vilde græsområder har en enorm kapacitet til at absorbere en stor del af vores CO2-udledning, og den omstændighed burde derfor være et vigtigt element i alle landes klimapolitikker.
Ja, det kan hjælpe at plante nye træer. Men intakte vilde områder er meget bedre. Verden er nødt til at behandle global opvarmning og tab af biodiversitet som to dele af det samme problem, ifølge en ny rapport fra fra World Resources Institute. (New York Times)
Data fra World Resources Institute viser, at af alt CO2 i landbaserede økosystemer forefindes omkring 34% i vilde græsarealer. Det er ikke meget mindre end de 39%, der findes i skovene. (CNN)
“Uanset om man ser på Serengeti, Cerrado i Brasilien, om du ser på det, der er tilbage af prærierne i Nordamerika eller stepperne i Mongoliet – hver eneste af vores store, ikoniske græsarealer er truet i øjeblikket,” udtaler Ian Dunn, administrerende direktør for den britiske organisation Plantlife til CNN.
Rapporten fra World Resources Institute udkom kort før det vigtige klimatopmøde i Glasgow der finder sted i disse dage. Topmødet er blevet kaldt helt afgørende for jordens og menneskehedens fremtid, og skulle gerne munde ud markant øgede klimaambitioner og konkrete politikker fra medlemslandene.
En nylig FN-rapport har været mere end dyster læsning. Lige nu er verden på vej mod en katastrofal temperaturstigning på mindst 2,7 grader frem mod år 2100.
FN-rapporten er baseret på de klimamål, som de lande, der indgik klimaaftalen i Paris i 2015, skal indlevere til FN. (dr.dk)
Derfor er det af kæmpe betydning, at flere lande sætter mere ambitiøse og konkrete klimamål i forbindelse med mødet i Glasgow.
Ifølge de britiske forskere bag den nye rapport er det helt essentielt at tage problematikken med planetens skrumpende vilde natur med i regnestykket, når man udformer de nye klimamål.
En undersøgelse fra af University of Manchester viser, at Storbritanniens græsarealer opbevarer mere end 1,8 milliarder tons kulstof. Det svarer til de årlige emissioner fra omkring 400 millioner biler.
En andet studie, offentliggjort i IOP Science konkluderede, at græsarealer i Californien kunne spille en større rolle end skove som CO2-opsamlere, da de er mindre sårbare over for brande og tørke, som dele af verden vil opleve mere af, efterhånden som jorden fortsætter sin opvarmning. (CNN)
Forskerne fra World Resources Institute påpeger, at der i landenes mål om bæredygtighed stort set ikke er taget højde for, hvor stor en rolle vilde områder spiller for den samlede CO2 opsamling, og at der i langt højere grad skal fokuseres på bevaring og udbredelse af vild natur for at nå klimamålene.
Når græsarealer forvaltes dårligt kan de blive til nettoudledning af emissioner i stedet for at opsuge CO2.
Opdræt af husdyr på græsarealer spiller desuden en stor rolle for metanudledningen, hvilket ifølge FNs klimapanel bidrager voldsomt til klimakrisen.
Problemet er voksende, og især Brasilien og Kina mister hver måned enorme vilde områder, for at gøre plads til kvægproduktion.
Menneskelig aktivitet har ændret næsten 75 procent af jordens overflade og presset dyrelivet og naturen ind i et stadigt mindre hjørne af planeten. (un.org)
En række britiske lovgivere opfordrer også til international anerkendelse og beskyttelse af græsarealer ved COP26. Verden bliver ganske enkelt nødt til at behandle klimakrisen og tab af biodiversitet og vilde naturområder som forbundne kar.
I Danmark har man besluttet at oprette en række naturnationalparker, primært for at styrke den hårdt pressede biodiversitet.
Det store tab af biodiversitet vi har set i en lang årrække betyder blandt andet, at vi har mistet mange fuglearter, insekter, bier og andre bestøvere.
Derudover er omkring en million plante- og dyrearter på verdenplan truet af udryddelse indenfor en nær fremtid.
Bestøvere er som bekendt vigtige i reproduktionen af planter, der sikrer vores fødevareproduktion. Kort sagt giver biodiversitet os ren luft, frisk vand, sund jordbund og bestøvning af afgrøderne. (europarl.europa.eu)
Klimakrisen og biodiversitetskrisen er uløseligt bundet sammen. Mens menneskeskabte klimaændringer fremskynder udryddelsen af mange arter, forstærker menneskeskabt ødelæggelse af naturen virkningerne af klimaændringer. At stoppe den ødelæggelse er den eneste måde at opfylde klimamålene i Paris. Dette er hovedpointen fra en lang række internationale fortskere og organisationer der håber på, at dette vil blive taget seriøst nok på klimakonferencen i Glasgow.
Relaterede artikler:
Verdens to største økonomier øger ambitioner og klimamål før afgørende konference i Glasgow
Skelsættende FN-rapport forudser voldsomme klimaændringer langt tidligere end hidtil antaget
De nye naturnationalparker kommer sandsynligvis til at ligge disse steder
Australien freder havområde dobbelt så stort som Great Barrier Reef
Stor Cambridge analyse: Naturen er ofte mere værd når den passer sig selv
Kilder: CNN, New York Times, FN, World Resources Institute, dr.dk, globalcanopy.org, IOP Science, Europaparlamentet.
